Ledelseskraften kan måles

Den ledelsesmæssige indsats skal måles der, hvor virksomhedens formål bringes i interaktion og samspil med omgivelserne

Læs mere
Fold sammen

Mange er enige i, at ledelse handler om at skabe resultater gennem andre, og at ledelse består i at få ting til at ske, som ikke ville ske af sig selv. Disse definitioner peger på, at resultaterne af god ledelse kan og skal måles der, hvor virksomheden eller organisationen møder markedet. Hvor kunderne, borgerne, brugerne, patienterne og klienterne bliver til formålet, missionen og meningen. Organisationer, som lykkes i deres møde med markedet, er stærke. I disse tilfælde virker ledelsen, og der skabes varig værdi.

Lad mig dvæle ved fænomenet, »hvor virksomheden møder markedet«. I daglig og konkret tale betyder det, at skolens styrke bør måles, hvor lærerne møder eleverne. Hvor bankrådgiveren møder kunden. Hvor maskinarbejderen producerer produkter. Hvor skuespilleren møder publikum. Hvor journalisten skriver artikler til læserne. Man kan også sige, at den ledelsesmæssige indsats skal måles der, hvor virksomhedens formål bringes i interaktion og samspil med omgivelserne.

Ultimativt er det yderste led i organisationen det vigtigste. Det er sjældent således, vi tegner organisationen. Vi er tilbøjelige til at tegne organisationer som en pyramide med ledelsen eller koncernledelsen i toppen og de udførende dele i bunden. Men ledelsessystemet skaber sjældent selv resultaterne.

Ledelsessystemet er selvfølgelig afgørende forudsætninger for at skabe den rigtige strategi og de bedst mulige rammer, men har sjældent den udførende hånd med i skabelsen af de egentlige resultater.

Det er jo netop definitionen på ledelse. At sætte den rigtige retning og vælge det rigtige hold er naturligvis afgørende ledelsesopgaver og derudover handler det om at understøtte sin virksomhed, således at de udførende dele kan lykkes på markedet.

Hvis ledelsen af en virksomhed er god, vil man således kunne måle effekten blandt de medarbejdere, som udgør yderste led. Stærk ledelse vil nemlig have skabt medarbejdere, som er dygtige, energiske, glade, ansvarlige og i balance. Stærke medarbejdere, som indeholder de egenskaber, der skal til, og som har den adfærd, som skaber de bedste resultater.

Her er vi efter min mening inde i kernen af centrum for god ledelse. God ledelse handler om at gøre de, som egentlig skaber resultaterne, til verdensmestre. Og derfor er ovenstående egenskaber langt fra tilfældige. Dygtige, energiske, glade, ansvarlige medarbejdere i balance dækker over medarbejdere som leverer »ansvarsfulde og engagerede produkter, løsninger og services på et højt kvantitativt og kvalitativt niveau på en harmonisk og afbalanceret måde«.

I dette perspektiv bliver god ledelse et spørgsmål om, hvordan man skaber forudsætningerne for, at medarbejdernes ressourcer forløses således at alle realiserer sit fulde potentiale.

De afgørende fem spørgsmål er:

Hvordan gør vi løbende vore medarbejdere klogere og dygtigere?

Hvordan skaber vi maksimal arbejdsglæde og stolthed?

Hvordan skaber vi rammer således, at alle bliver mere energiske og initiativtagende?

Hvordan skaber vi en organisation, hvor alle hele tiden bliver bedre til at være ansvarlige og ordentlige?

Hvordan lykkes vi med at bibeholde en sund balance mellem jobbet og et inspirerende liv udenfor arbejdspladsen? Opgaven er for alle ledere at forbedre niveauet og et forbedret niveau vil til enhver tid kunne veksles til bedre resultater.

Hvis man tror på teorien om, at lederens opgave består i at skabe (eller ansætte) de bedste medarbejdere, kan man nøjes med at måle på denne vigtige parameter. Hvor stærke er vore medarbejdere? Det er det egentlige. Det afgørende. Det betydelige. Og det meningsfulde. Og disse mål kan erstatte tusindvis af indikatorer.

Ledelsens kraft måles i medarbejdernes styrke.

Go’ søndag!