Ledelses-dilemmaer

Nyt i Berlingske Nyhedsmagasin.

Pia Fuglsang Bach Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han står i spidsen for 25.000 mand, og målt i antal underordnede er posten som forsvarschef en af de største ledelsesopgaver i Danmark. Samtidig er forsvaret regelmæssig leverandør af chefer til det private erhvervsliv, ikke mindst inden for HR. Derfor er det vigtigt, hvordan og hvem der leder det danske forsvar, og derfor pryder Knud Bartels ugens forside af Berlingske Nyhedsmagasin, BNY.

BNY er topledernes magasin med fokus på mennesker, strategi og ledelse. Hvis fremtrædende personer fra andre brancher kan fascinere og inspirere erhvervslivets ledere i form af udfordringer og dilemmaer, ja så finder de vej til BNY.

Ledelsesopgaven på toplederniveau er uhyre kompleks, og for at navigere og skabe overblik i en global verden møder du fra denne uge tre nyskabelser i BNY:

Globalt resumé: Fire sider med globale nyheder, analyser og nøgletal fra Norden, Europa og resten af verden. Du sparer tid og får overblik (side 10).

Fra direktionsgangen: Hver uge inviterer vi medlemmer af direktionerne i Danmarks førende virksomheder til at skrive om aktuelle udfordringer. Du får indblik i andre toplederes dagsorden (side 54).

Global ledelse: Ny serie med portrætter af danskere, der bestrider internationale topposter. Du får kendskab til ledelsesdilemmaerne på den globale markedsplads (side 28).

Se de nye indslag i Berlingske Nyhedsmagasin 14. maj.