Ledelser med kvinder og ikke-danskere tjener flest penge

ISS, PwC og konsulenthuset Proacteur har analyseret over 6.000 ledere i 321 større danske virksomheder. Resultatet er, at virksomheder med mange kvinder og ikke-danskere i ledelsen er bedre til at tjene penge end dem med lav mangfoldighed.

Danske virksomheder med mangfoldige ledelser – altså ledelser med ansatte af forskellig alder og ancennitet samt med mange kvinder, nydanskere og udlændinge – leverer væsentligt højere profit end virksomheder med lav mangfoldighed i ledelsen, viser en ny undersøgelse blandt 6.000 ledere i 321 danske virksomheder.

Virksomheder, hvor ledelsen udgør en god blanding på køn, etnicitet, alder og anciennitet, tjener således i gennemsnit næsten seks procentpoint mere på bundlinjen end deres konkurrenter, og de allermest mangfoldige ledelser leverer hele 12,6 procentpoint mere profit end virksomheder med mindst mangfoldighed i ledelsen. De ti mindst mangfoldige virksomheder i undersøgelsen har således et negativt driftsresultat på halvanden procent i gennemsnit, mens de ti bedste leverer et positivt resultat på over 11 procent.

Lotte Hjortlund Andersen, chef for CSR i ISS Danmark

»De vigtigste konklusioner er, at mangfoldighed kan anvendes til at opnå forretningsmæssige mål, men undersøgelsen viser også, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale i danske ledelser med hensyn til at få sammensat mangfoldige ledelsesteam«


Undersøgelsen er foretaget af service­giganten ISS i samarbejde med PwC og konsulentfirmaet Proacteur blandt store og mellemstore danske virksomheder med flere end 130 ansatte og over 500 millioner kroner i omsætning. Undersøgelsen fokuserer på ledelse bredt fra mellemledere, direktion og bestyrelse:

»De vigtigste konklusioner er, at mangfoldighed kan anvendes til at opnå forretningsmæssige mål, men undersøgelsen viser også, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale i danske ledelser med hensyn til at få sammensat mangfoldige ledelsesteam,« siger Lotte Hjortlund Andersen, som er chef for CSR og Jobudvikling i ISS Danmark og har forestået undersøgelsen.

Mangfoldig medicinalindustri

Mangfoldigheden halter nemlig i mange virksomheder, når det gælder køn og etnicitet, ligesom der er store forskelle brancher imellem.

Især medicinalindustrien har en høj mangfoldighed i ledelsen med mange kvinder og udlændinge, mens ledelsen i bygge- og anlægssektoren samt i bilbranchen er præget af etnisk danske mænd.

»Forskellene i mangfoldige og ikke-mangfoldige virksomheders performance er meget markante,« siger Lotte Hjortlund Andersen.

Hendes udsagn illustreres af et regne­eksempel fra rapporten: Hvis to virksomheder har en omsætning på én milliard kroner, og virksomhed A har en meget mangfoldig ledelse med mange udlændinge, kvinder, unge og gamle, erfarne og uerfarne mennesker i ledelsen, mens virksomhed B har en meget lidt mangfoldig ledelse, så tjener virksomhed A hele 126 millioner kroner mere end virksomhed B på bundlinjen!

Tallene er imponerende, men kan vi nu være sikre på, at det er mangfoldigheden, der skaber værdi på bundlinjen? Hvordan ved vi, at det ikke er en i forvejen høj indtjening i en virksomhed, som skaber plads i en organisation til at arbejde med mangfoldighed?

Holdet bag undersøgelsen har udviklet modellen Diversity Profit Chain, som forklarer og sandsynliggør den forretningsmæssige gevinst ved mangfoldighedsledelse. I modellen indgår en række eksterne forskningsresultater, som blandt andet viser, at mangfoldige lederteam præsterer bedre og skaber større medarbejdertilfredshed og engagement. Mangfoldighed i ledelsen medfører også lavere sygefravær og mere stabile medarbejdere.

Unge talenter tiltrækkes af virksomehder med en mangfoldig profil, og mangfoldighed i ledelsen skaber højere innovation, bedre ideer, bedre indsigt i markedet og en mere kundeorienteret organisation.

ISS kan selv bryste sig af, at 49,6 procent af virksomhedens 469 ledere er kvinder, mens 16 procent er af anden etnisk herkomst end dansk, hvortil der kommer en god spredning på alder og uddannelsesmæssig baggrund.

Tydelige succesmål

Lotte Hjortlund Andersen forklarer, at ISS blandt andet opererer med meget tydelige succesmål, således at det er nemt for unge kvinder at forstå, hvad der skal til for at kravle op ad karrierestigen.

Der er dog et stykke vej endnu for servicegiganten. ISS’ direktion tæller kun en enkelt kvinde ud af elleve (hvide) mænd. Bestyrelsen er mere mangfoldig med to kvinder ud af seks medlemmer. Tre af bestyrelsesmedlemmerne er udlændinge.

ISS’ undersøgelse kan sammenholdes med et stort forskningsprojekt fra Den Internationale Valutafond (IMF), som Berlingske omtalte for nylig.

IMF-forskerne har undersøgt to millioner store og små europæiske virksomheder i 34 lande og når frem til, at bundlinjen er op til otte procent bedre i virksomheder med kvinder i topledelsen.