Ledelse på den unge måde

KLUMME: Unge ledere er mere direkte og mindre bange for at begå fejl end den forrige generation af ledere – og derudover har de ofte et mere tæt forhold til medarbejderne.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto:

I min hverdag møder jeg rigtigt mange ledere, og det er altid både lærerigt og interessant at tale med dem – det gælder både nye, unge ledere og de mere erfarne. Men jeg må indrømme, at jeg kan blive særligt grebet, når jeg møder de helt unge ledere. De har ofte en ekstra gnist, begejstring og gå-på-mod, som får mig til at tænke tilbage på, da jeg selv var en ung og uerfaren leder.

Jeg husker stadig de dage, som kunne være præget af usikkerhed, fordi ledelses­opgaverne skulle løses for første gang, og hvor der naturligt nok var områder, hvor jeg både manglede viden og erfaring. Men det er anderledes med nutidens unge ledere. Jeg oplever dem som mere direkte og med mindre frygt for at begå fejl.

På et tidspunkt talte jeg med en ung kvindelig leder i slutningen af 20erne, som var ansvarlig for et team på fem-seks medarbejdere. Samarbejdet fungerede ikke helt, som hun kunne ønske sig, og hun skulle i gang med et »oprydningsarbejde«. Hendes plan var at tage en meget direkte samtale med gruppen, og derefter ville hun vurdere, om der var behov for at skulle sige farvel til en medarbejder.

Jeg spurgte nysgerrigt ind til, om hun havde prøvet at afskedige før. Det havde hun ikke, men hun var sikker på, at det nok skulle gå. Hvad angik samtalen med gruppen, var hendes kommentar, at hun kendte dem rigtigt godt, de var ofte sammen – også uden for arbejdspladsen – så hun var helt tryg ved situationen. Jeg tænkte straks på den første gang, jeg skulle afskedige en medarbejder: Jeg var rasende nervøs og sov ikke natten inden!

Lige præcis dét med at være tæt på sine medarbejdere og have en personlig relation er meget kendetegnende for de unge ledere og måske medvirkende til, at de blandt andet tager »vanskelige« samtaler med lidt mere is i maven, end min årgang af unge ledere gjorde. Men jeg vil nu alligevel mene, at det kan give store udfordringer, når man som leder kommer i den situation, hvor positive dage vender sig til negative, og der skal ske forandringer, som f.eks. indebærer vanskelige samtaler – og man sideløbende er blevet tæt knyttet til sine medarbejdere.

Men jeg tror også, at den mere direkte konfrontation sammenholdt med det store selvværd og de høje ambitioner gør en enorm forskel i måden at forvalte leder­rollen på, ligesom det giver en enorm ballast i den videre karriere. At relationerne er mere tætte for nutidens ledere og medarbejdere, er måske bare en fordel. For når alt kommer til alt, så vil medarbejdere hellere have den direkte og klare tale, frem for at tingene bliver pakket ind.

Faget ledelse har igennem årene udviklet sig i takt med, at ledere og medarbejdere har udviklet sig, og derfor kan man nok heller ikke holde før og nu så skarpt op imod hinanden, men i stedet hilse velkommen, at der er dygtige unge ledere, som gerne vil ledelse, og som i høj grad ønsker at sætte sig selv i spil – også meget gerne som topchefer.

Vi skal dog ikke glemme, at unge ledere ikke nødvendigvis altid er uerfarne ledere. Et godt eksempel er topchefen for Telmore, Jens Grønlund, som jeg læste et interview med for nylig. Med sine 31 år må han betegnes som en ung leder, men rent faktisk har han arbejdet som leder, siden han var 19-20 år, og han har dermed en vis ballast i bagagen.

Telmore-chefen er dog stadig atypisk i forhold til gennemsnitsalderen for de danske ledere. Kun knap fem pct. af Ledernes medlemmer er under 30 år, mens knap seks pct. er mellem 30 og 34 år. Så selv om udviklingen går den rigtige vej, er der plads til mange flere unge med lederambitioner og -evner i virksomhederne.