Laserproducent viser vejen for forskere med iværksætterdrømme

Holdet bag den universitetsbaserede virksomhed Norlase er i fuld gang med at bevise, hvor langt man kan nå på den kommercielle iværksættervej, hvis man bare får den rigtige assistance.

Norlase står efter seks års udvikling foran sit kommercielle gennembrud i USA. Den centrale stiftergruppe er fra venstre DTU-professor og iværksætter Jes Broeng, driftsdirektør Peter Skovgaard og adm. direktør Oliver Hvidt. Virksomheden er udsprunget af forskermiljøet på bl.a. DTU. PR-foto/Henrik Petit Fold sammen
Læs mere

Fra forskning til faktura. Det er efterhånden ved at være mere end et årti, siden den sætning var mantraet for magthavere, der gerne ville fremme kommercialiseringen i forskningsverdenen. Ønsket har grundlæggende ikke ændret sig, men i dag begynder vi at se frugten af det frø, der tidligere blev sået.

Universiteterne er i dag langt mere opmærksomme på, at kloge hoveder får mulighed for at kapitalisere på deres spidskompetencer. Samtidig er der efterhånden etableret en progressiv iværksætterscene herhjemme, som også inkluderer mange fra forskningsverdenen. For de universitetsstuderende og -ansatte er iværksætteriet simpelthen blevet en accepteret karrierevej.

Virksomheden Norlase, der har tråde til flere videregående uddannelsesinstitutioner, er et eksempel på, hvad der i dag kan komme ud af forskning. Norlase står ganske enkelt på vippen til sit kommercielle gennembrud, fortæller laserproducentens adm. direktør, Oliver Hvidt.

»Vi har skabt et laserbaseret produkt, som øjenlæger kan bruge til behandling af patienter. Det har været igennem omfattende forsøg blandt øjenlæger i USA og er godkendt af de ekstremt skrappe amerikanske sundhedsmyndigheder. Vi er tæt på at nå det, vi har knoklet for i årevis. 12. oktober lancerer vi vores produkt på det nordamerikanske marked,« siger han.

Verdens bedste laser

Historien om Norlase begynder for ca. seks år siden og er en klassisk iværksætterberetning. Det er baseret på en lille flok kvikke hoveder, der valgte at forvandle deres universitetsbaserede viden til et kommercielt koncept. Der har været op- og nedture undervejs – og selve grundideen har måttet ændres radikalt. Ikke desto mindre står virksomheden foran en amerikansk lancering af sit myndighedsgodkendte produkt.

Et centralt udgangspunkt for Norlase-historien er Peter Skovgaard. Som forsker på Institut for Fotonik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) havde han en vision om at skabe »verdens bedste firma, der laver verdens bedste laser«, som han formulerede det til Berlingske tilbage i 2014. Han blev i den forbindelse en del af det dengang spritnye DTU-program »Bridging the Gap«.

Oliver Hvidt, adm. direktør i Norlase

»En klassisk udfordring for mange tech-startups er, at tingene aldrig ender der, hvor man fra starten havde forestillet sig det. «


Programmet var sat i verden for at parre succesrige iværksættere med forskere. Det for at få sat en kommerciel turbo på projekter, så de hurtigt kunne få retning og de rigtige folk på projekterne. Norlase var en af de første i programmet, og Oliver Hvidt, der på det tidspunkt stadig studerede ledelse på Copenhagen Business School (CBS), blev gennem programmet tilknyttet Norlase.

Herfra udviklede det sig. Men vejen til et kommercielt produkt var ikke snorlige – langtfra.

»En klassisk udfordring for mange tech-startups er, at tingene aldrig ender der, hvor man fra starten havde forestillet sig det. Det blev vi også ramt af. Efter to-tre år måtte vi sadle om. Indledende satsede vi på selve laserteknologien, som andre så kunne bruge i produkter, men den idé viste sig svær at virkeliggøre,« siger han og tilføjer:

»Heldigvis havde vi bevidst satset på at skabe et stærkt team og den rigtige virksomhedskultur. Det betød, at vi kunne skifte fokus fra teknologien til et konkret produkt, målrettet øjenlæger. Det var et stort og gennemgribende skifte – men det har bragt os til der, hvor vi er i dag.«

Iværksætterstøttende program

Norlase består i dag af 25 mand fordelt på en afdeling i Lyngby og i San Francisco, Californien. Oliver Hvidt sidder selv på det nordamerikanske kontor, og han peger på, at der er mere end team og kultur bag den succesfulde rejse, som Norlase indtil videre har været på.

Han betegner den indledende hjælp, de fik gennem programmet »Bridging the Gap«, der oprindeligt blev etableret af DTU-professor og succesiværksætter Jes Broeng, som »essentiel«.

I dag har Jes Broengs program endda udviklet sig. I dag hedder det »Open Entrepreneurship« og inkluderer ud over DTU både Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og IT-Universitetet i København. Det er netop blevet tilført 20 millioner kroner fra Industriens Fond, og det repræsenterer både et økonomisk boost, et solidt skulderklap og en mentalitetsændring, forklarer ophavsmanden selv.

»Ikke alene har projektet skabt en lang række nye startups og dermed omsat meget af vores forskning til kommerciel værdi. Projektet har også bidraget til at skabe et nyt mindset og økosystem på universiteterne – både fra den enkelte forsker til universiteternes topledelse – og universiteterne er ikke længere så berøringsangste for at åbne sig op,« siger Jes Broeng.

Ekstremt inspirerende

I den kommercielle verden er det alfa og omega at kunne vise resultater. Om det i sidste ende lykkes for Norlase, som nok er den mest fremskredne af virksomhederne i »Open Entrepreneurship«, er tæt på at vise sig.

Ifølge adm. direktør Oliver Hvidt så sidder Norlase på en banebrydende teknologi, der blandt andet sænker energibehovet i lasere. Det er ensbetydende med mindre køling, samt at produkter fysisk kan gøres mindre – og dermed bygges billigere end de nuværende alternativer inden for laserbaseret øjenkirurgi.

Oliver Hvidt har selv været en del af Norlase-konceptet i over fem år. Den i dag 28-årige direktør beskriver det som en ekstremt lærerig og spændende rejse, han har været på. For ham selv startede det hele med en lyst til at forvandle universitetslæring til noget kommercielt.

»Jeg kom selv ind i Norlase, mens jeg studerede. Det var ekstremt inspirerende at se, hvordan ingeniører eller forskere kunne bruge deres viden til at udtænke produktideer. Oven i det fik vi erfarne erhvervsfolk ind over, som investerede i os og viste os tillid. Det gav os et boost. Det gav os lyst til at kæmpe for sagen, og det er derfor, at vi i dag står på vippen til et kommercielt gennembrud,« siger han.