Lars Pfeiffer Jensen

Ledelse

Lars Pfeiffer Jensen Talent 2017 ledelse
Læs mere
Fold sammen

Novo ­Nordisk-strateg

Lars Pfeiffer Jensen leder en strategisk afdeling, der har ansvaret for at optimere produktionsnetværket inden for diabetesmedicin i Novo Nordisk. Han udarbejder materiale direkte til topledelsen med anbefalinger om investeringer for milliarder af kroner i Novo Nordisks anlæg herhjemme og i udlandet. Han har blandt andet udarbejdet en tiårig strategi for produktionen af diabetesmedicin, der hurtigt udmøntede sig i konkrete besparelser.

»Lars har en veludviklet strategisk sans. Han ser altid mange år frem og agerer som en seniorleder. Samtidig bekymrer han sig oprigtigt om sine medarbejdere – de vil gå igennem ild og vand for ham,« fortæller Bjørn R. Mogensen, vice president for business support i Novo Nordisk.

For Lars Pfeiffer Jensen er det arbejdet med mennesker, der driver og motiverer ham.

»Jeg har lært om mig selv, at jeg er god til at få energi ud af mennesker – at få dem til at fungere som et dynamisk og målrettet hold. I fremtiden vil jeg gerne arbejde mere med ledelse, især med det strategiske og visionære perspektiv, hvor jeg med mit ledelses-drive kan sikre, at alle arbejder for et fælles mål,« siger Lars Pfeiffer Jensen.

Lars Pfeiffer Jensen 30 år, associate manager, Novo Nordisk

2012: M.Sc. finance and international business, Aarhus Universitet

2012: Business analyst, Novo Nordisk, Brasilien

2013: Strategy consultant, Novo Nordisk

2015-: Associate manager, Novo Nordisk