Langt til målet om flere kvinder i bestyrelserne

Om fire år skal hvert fjerde bestyrelsesmedlem være en kvinde, lyder den gennemsnitlige målsætning for de største danske selskaber. Men i de børsnoterede selskaber er det foreløbig kun hver tiende bestyrelsesmedlem en kvinde, viser nye tal.

Tidligere topchef i forsikringskoncernen TrygVesta Stine Bosse mener ikke, at loven skal laves om eller strammes, men det går alt for langsomt med at få kvinder ind i bestyrelserne, og virksomhederne skal mere op på mærkerne.»Kvinderne til bestyrelserne er der. Virksomhederne skal bare finde dem,« fremhæver Stine Bosse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal være flere kvinder i de danske bestyrelser og på chefgangene. Inden for de næste fire år skal hver fjerde stol i virksomhedernes toporganer være indtaget af kvinder. Sådan lyder målsætningen i de 1.200 største danske virksomheder. Men der er lang vej igen, før målet er nået.

I de børsnoterede selskaber er det i dag kun 11 procent af bestyrelsesmedlemmerne, der er kvinder. Der har dog været en fremgang, for i 2013 udgjorde de kvindelige bestyrelsesmedlemmer kun otte procent. Det viser en rapport om den ny kvindelov, der trådte i kraft ved indgangen til 2013. Rapporten er den første af sin art, og det er meningen, at den fremover skal laves en gang om året.

Loven kræver, at de største virksomheder skal opstille mål for, hvor stor en andel af det underrepræsenterede køn, de vil have i deres bestyrelser og ledelser. Desuden skal virksomhederne opstille en politik for, hvordan de vil få flere af det underrepræsenterede køn med op i toppen af selskaberne.

Loven er lavet i stedet for den hårdere fremfærd med at indføre egentlige kvoter for andelen af kvinder i bestyrelserne. Og rapporten om de nye regler er udgivet af Ligestillingsministeriet, og den viser, at 73 procent af virksomhederne nu har et måltal for, hvor mange kvinder de vil have i deres øverste organer. Tallet varierer fra nul til 40 procent, og gennemsnittet er på 25,5 procent. Lidt mere end fire ud af fem virksomheder har beskrevet, hvor længe de vil være om at nå målet. Den gennemsnitlige tidshorisont er fire år.

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) er tilfreds med, hvordan det indtil videre er gået.

»Jeg synes, at det er yderst positivt at se de her tal. De tegner et billede af, at den danske model virker. På den ene side er modellen med til at fremme kvinder i bestyrelserne. Samtidig giver den ledelsen i virksomhederne en selvstændighed og et råderum til at opstille målene,« siger Manu Sareen, der ikke mener, at virksomhedernes målsætninger om antallet af kvinder er for lavt.

»Der kan være områder og brancher, hvor det kan være svært at rekruttere kvinder, og andre steder kan det være nemmere. Derfor er måltal på omkring 25 procent udtryk for en ganske pæn fremgang. Samtidig har vi lige indført de nye regler, og mange bestyrelsesmedlemmer sidder i fire år. Når deres valgperiode udløber, vil vi helt givet se en stor stigning i antal kvindelige bestyrelsesmedlemmer,« siger Manu Sareen.

 

Som tidligere beskrevet i Berlingske Business har der gennem de senere år været en pæn stigning i andelen af kvinder i de helt store selskabers bestyrelser. Det drejer sig om C20-selskaberne, hvor over 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder.

Regeringens tal for antallet af kvinder i de børsnoterede selskaber er med stor sandsynlighed for lavt. Udenlandske kvinder tæller nemlig ikke med i opgørelsen. Hvorfor det er tilfældet, kan Berlingske Business ikke få noget klart svar på, men ministeriet understreger, at uanset beregningsmetode er tallet for kvindelige bestyrelsesmedlemmer større i dag, end da loven blev vedtaget. Omvendt begyndte kvindernes indtog i bestyrelserne længe før den nye lov så dagens lys, og spørgsmålet er, om den ikke var kommet under alle omstændigheder.

Underdirektør i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof erkender, at det sagtens kan være tilfældet. Men DI mener alligevel, at loven kan være med til at skubbe tingene i den rigtige retning.

»Loven er god i forhold til, at virksomhederne skal lave en politik for det underrepræsenterede køn. Selskaberne skal se på, om der er nogle utilsigtede barrierer, som hindrer kvinderne i at komme helt til tops. Det kan komme til at flytte noget. Samtidig er der mange politikere i EU, som har et stort behov for at regulere. De truer med direktiver, der er langt værre end den nuværende danske lov,« siger Charlotte Rønhof.

Tidligere topchef i forsikringskoncernen TrygVesta Stine Bosse er umiddelbart noget mere kritisk. Hun mener ikke, at loven skal laves om eller strammes, men det går alt for langsomt med at få kvinder ind i bestyrelserne, og virksomhederne skal mere op på mærkerne, lyder det fra Stine Bosse.

»Kvinderne til bestyrelserne er der. Virksomhederne skal bare finde dem,« fremhæver Stine Bosse.