Langt flere end forventet har mistet retten til dagpenge

Selvom Beskæftigelsesministeriet allerede har opjusteret tallet for, hvor mange personer der mister retten til dagpenge, er langt flere end forventet røget ud af dagpengesystemet. Flere en 16.000 ledige mistede retten til dagpenge i 2014.

PLUS-historie. Tæt ved 17.000 ledige opbrugte i løbet af 2014 deres ret til at få dagpenge, viser tal fra AK-Samvirke. Dagpengereformen ser dermed ud til at have slået fejl. (se Ritzau historie 130925) Ledigheden i Danmark ligger nogenlunde stabilt omkring de fem procent. Der var 131.300 fuldtidsledige i november, hvilket er 800 færre end i oktober. BV: - arkiv - Jobcenter Kbh, Nyropsgade 41, Kbh I dag vil man på en række af landets jobcentre kunne opleve et noget usædvanligt syn. Her vil arbejdsløse nemlig overtage jobcentret ved at fylde det med mennesker. Det sker under overskriften "jobcentret er fyldt - hvor er jobbene?". (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Sidste år opbrugte 16.748 arbejdsløse danskere dagpengeretten, og dermed er helt præcist 50.648 de seneste to år røget ud af dagpengesystemet.

Det viser en ny opgørelse fra a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke, skriver Jyllands-Posten.

Det er langt flere, end regeringen havde forudset. Da dagpengereformen blev vedtaget kalkulerede man nemlig med, at kun 2.000-4.000 personer ville miste deres dagpenge hvert år. Efterfølgende har Beskæftigelsesministeriet dog opjusteret tallene og pegede i 2013 på, at maksimalt 14.000 ville opbruge dagpengene. De nye tal for 2014 er alligevel langt højere end forventet.

AK Samvirkes direktør, Verner Sand Kirk, siger, at tallene er dybt relevante for debatten om en ny dagpengereform. »Nu hvor den såkaldte indfasningsbølge er ovre, er der fortsat uhyggeligt mange, der løbende falder ud af dagpengesystemet. Det er et kvantespring for de forudsætninger, som lå i reformen,« siger han til Jyllands-Posten.