Landbrugsraadets direktør fratræder

Landbrugsraadets administrerende direktør gennem de seneste 14 år Klaus Bustrup har meddelt, at han ønsker at fratræde sin stilling ved årets udgang.

Klaus Bustrup fylder 60 år 23. oktober i år. Klaus Bustrup blev ansat i Landbrugsraadet i 1969. I 1977 blev han udnævnt til vicedirektør, i 1990 til direktør og siden 1994 har han været administrerende direktør. Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke beklager Klaus Bustrups beslutning.

- Vi går nu i gang med at finde en ny adm. direktør for Landbrugsraadet, som kan fortsætte den gode udvikling, som organisationen er inde i, siger Peter Gæmelke.