Lærke Marie Norn

Lærke Marie Norn

Lærke Marie Norn ledelse Talent 2016 Fold sammen
Læs mere

Hun kæmper mod pirater

De seneste års skræmmende historier om kaprede fragtskibe og kidnappede besætninger har skærpet behovet for en aktiv maritim sikkerhedsstrategi i såvel de store shippingvirksomheder som for olie- og gasbranchen. I Shell Shipping & Maritime i London arbejder Lærke Marie Norn på at sikre, at flåden af olie- og gasskibe kommer sikkert fra A til B. Analytisk overvåger hun det aktuelle trusselsniveau på verdenshavene og samarbejder med andre olie- og gasvirksomheder, regeringer og søværn om at holde farvandene piratfri.

»Ud over pirateri, terrorisme og cybercrime, som er de faglige udfordringer i hverdagen, er jeg er meget passioneret omkring diversitet og inklusion. Virksomheder skal aktivt fremme diversitet blandt medarbejderne, fordi det giver kommerciel og strategisk styrke at inddrage forskellige perspektiver,« forklarer Lærke Marie Norn.

Sideløbende med sit arbejde i London tager hun en MBA i ledelse, der er sponsoreret af Henley Business School, Financial Times og The 30% Club som præmie for at vinde konkurrencen Women in Business.

»Hendes evne til at interagere og konstruktivt udfordre nogle af de tunge chefer i en mandsdomineret branche er unik. Hun er en naturlig bannerfører, der leder ved at være et godt eksempel,« mener Sophie Fallou, strategy manager i Shell Shipping.

Lærke Marie Norn

31 år, strategy advisor, Royal Dutch Shell

2008: Bachelor i Psykologi, KU

2008: Commercial graduate programme, Royal Dutch Shell, Denmark

2011: Strategy analyst, Royal Dutch Shell, London

2014-: Strategy advisor, Royal Dutch Shell, London

2015-: Executive MBA, Henley Business School