Kvote for kvinder giver kvalitetsløft

Fra årsskiftet skulle alle norske børsnoterede virksomheder have 40 procent kvinder i deres bestyrelser. I stedet for en diskussion om kvoter viser det sig, at de mindst skarpe mænd i stedet er forsvundet.

Foto: Colourbox
Panikken, der opstod, da den norske regering skar igennem og vedtog en lov om, at 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede virksomheder skulle være kvinder, er nu blevet afløst af lettelse. I stedet for at skulle trækkes med folk, der er sat ind på en kvoteordning, har bestyrelserne nemlig skilt sig af med de mindst skarpe mænd og i stedet fået topkvalificerede og topmotiverede kvinder ind.

En af dem er danske Helle Trap Friis, direktør for Trap Friis Management, som er blevet bestyrelsesmedlem i Intelecom Group ASA.

»Her i landet er alle argumenterne mod kvoter givet på forhånd. Men erfaringen fra Norge, der har arbejdet med problemstillingen i nogle år, viser, at det var det, der skulle til for at komme videre,« siger headhunter Aase Hoeck, direktør og indehaver af bestyrelsesbasen karrierekvinder.dk. Hun var med til at formidle kontakten mellem de danske kandidater og den norske virksomhed.

Tilladt at søge udenlands

Den norske lov har også givet anledning til at søge udenfor landets grænser. Den norske ledelsesanalytiker peger i en pressemeddelelse på, at fællesnordiske bestyrelser giver muligheder for ar udveksle kundskaber og erfaringer på tværs af landegrænser, hvilket giver en bredere kompetenceplatform for bestyrelsens beslutninger.

»I Norge har kvinderne fået chancen og dermed mulighed for at skabe respekt omkring sig. De har vist sig som gode rollemodeller, og på den måde slipper virksomhederne for at skulle forsvare, at de tager kvinder med i bestyrelsen,« siger Aase Hoeck.

Flere kunne trænge til gennemtræk

Hun tilføjer, at her i landet, hvor kvoter har så ringe medvind, kunne mange bestyrelser trænge til lidt gennemtræk.

»Gennemsnitsalderen er over 60, og selv om det er højt kvalificerede folk, kan det vel ikke være meningen at de skal sidde, til de falder ned af stolen.«

Som eksempel peger hun på den tidligere direktør for Nationalbanken, Erik Hoffmeyer, der er 83 år og sidder i rigtigt mange bestyrelser.

»Jeg anfægter ikke hans kompetence, slet ikke. Men han og bestemte andre bestyrelsesmedlemmer går igen i de store børsnoterede virksomheder, hvor det er vigtigt at sidde. Når der ikke er nogen aldersbegrænsning, giver det kun ringe mulighed for udskiftning.«