Kvindestemplet skal skrottes

Kvindelige ledere skal passe på med ikke selv at holde liv i forestillingen om, at de står for de bløde værdier, mens mandlige ledere udtænker strategier og eksekverer.

Foto: Scanpix Danmark. Bylinefoto af Vibeke Skytte, portræt
Læs mere
Fold sammen

Har du problemer med at få justeret gearet på din cykel, skal du bare spørge far om hjælp. Og har du behov for at få talt om mere følsomme emner, så er det mor, der står parat med gode råd. Det må vel siges at være billedet på den traditionelle anskuelse i mange familier. Spørgsmålet er, om den samme livsanskuelse bringes videre på arbejdspladserne?

En lignende tankegang var omdrejningspunkt i Ugens Dilemma på Business.dk for et par måneder siden. Kort fortalt handlede dilemmaet om en kvindelig og mandlig leder, der kørte et tæt parløb, da deres to teams delte storrumskontor, og i det daglige derfor blev opfattet som én afdeling.

Meld dig ind i Berlingske Business' nye Facebookgruppe om kvinder i ledelse her

Den kvindelig leder havde igennem lang tid bemærket, at medarbejderne kom til hende, når det typisk havde noget med følelsesmæssige problemstillinger at gøre, og at medarbejderne som oftest gik til hendes mandlige lederkollega, når det drejede sig om faglige udfordringer og strategier. Oplevelsen fik hende op i det røde felt, men, lød dilemmaet, hvordan fik hun sat en stopper for mønstret uden at lægge sig ud med hele afdelingen og måske også med sin mandlige lederkollega?

Ledelsesrådgiveren fra Lederne gav det råd, at hun skulle fortælle de medarbejdere, der formelt refererede til hendes mandlige kollega, at de skulle gå til ham med alle de problemer eller udfordringer, de nu måtte have. Men samtidig fastslog rådgiveren også henvendt til den kvindelige leder, at der formentlig ikke var andre end hende selv, der havde tænkt over køn i forbindelse med henvendelserne.

Fakta, som jeg oplever det, er, at problemer har det med at havne dér, hvor de bliver løst. Og hvis vores førnævnte kvindelige leder fra Ugens Dilemma tidligere har løst lignende problemstillinger og er god til det, og hun formentlig aldrig har sagt fra, er det kun naturligt, at medarbejderne kommer til hende igen. I stedet for at se negativt på det og forestille sig, at det har noget med køn at gøre, burde hun måske i stedet tage det som en stor cadeau, at medarbejderne søger hendes ledelse og hjælp.

Da jeg læste dilemmaet, kom jeg til at tænke på, om vi kvinder ind imellem måske bliver lidt for kønsfokuserede i forhold til vores arbejdsliv, og dermed også gør os unødige tanker og forestillinger, som måske slet ikke har noget med virkeligheden at gøre, f.eks. at vi bliver sorteret fra eller valgt til på grund af vores køn, eller at der måske bliver talt til os på en bestemt måde. Dermed er vi selv med til at fastholde billedet af, at kvindelige ledere står for alle de bløde værdier, omsorgen og kulturen, mens mændene udtænker strategien og er dem, der eksekverer.

Jeg er selv meget engageret i at sættes fokus på kvinder i ledelse, og vi skal så absolut have endnu flere, for det er forskelligheden, der gør stærk, men det er vel at mærke forskelligheden i forhold til kompetencer og hvordan vi forvalter dem – ikke i forhold til køn. Vi skal droppe fortællingen om, at kvindelige ledere er dem, der grædes ud hos. Kvindelige ledere anno 2015 er stærke og handlekraftige, men de rummer også evnen til at tale om det følelsesmæssige med deres medarbejdere – og det gør de mandlige ledere også!

Vi har alle mange facetter af vores personlighed at bringe i spil, og det gør vi. Jeg er stolt af, at der år efter år kommer flere og flere kvindelige ledere, og jeg ved med sikkerhed, at det intet har med køn at gøre. Flere virksomheder har heldigvis fået øjnene op for, at diversitet er døråbner til mange fordele og muligheder, og diversitet handler i min optik om andet og mere end køn.