»Vi kan vel blive enige om, at kvinder ikke er dummere end mænd.«

Det er i højere grad en konstatering end et spørgsmål, og den kommer fra Anne Broeng, koncerndirektør i PFA Pension. Om der er bred enighed om det udsagn i erhvervslivet er dog et åbent spørgsmål. I hvert fald er mænd i bestyrelser langt fra overbeviste om, at kvinderne kan det samme som mændene – de undervurderer i stor stil kvindernes kompetencer, viser en international analyse, som er udarbejdet af Harvard Business School i samarbejde med konsulentvirksomheden Heidrick & Struggles og det globale kvindenetværk Women Coporate Directors.

Anne Broeng, der er bestyrelsesmedlem i Bikubenfonden og VKR Holdning (Velux) og i kraft af sit job desuden formand for bestyrelsen i PFA Kapitalforvaltning, er ikke overrasket over, at det forholder sig sådan – selv om hun aldrig selv har følt sig undervurderet i bestyrelsesarbejdet:

»Jeg tror, det er rigtigt, at kvinder er undervurderet i bestyrelser. Men jeg tror, at det hænger sammen med, at kvinderne generelt er dårligere end mændene til at fortælle om deres kompetencer og gøre opmærksom på dem. Det gør kvinderne sværere at få øje på som bestyrelsesemner, især til den første bestyrelse. Mange mænd vælges til bestyrelser, fordi de kender nogen, men ofte kunne der være andre, heriblandt kvinder, som kunne være lige så gode.«

Anne Broeng understreger, at kvalifikationer skal være afgørende, og at hun som udgangspunkt ikke går ind for kvoter, men at de kan være en vej til at få noget til at ske.

De seneste ti år er andelen af kvinder i virksomhedsbestyrelser kun steget ganske lidt, viser tal fra Ligestillingsministeriet, og kvinderne udgør i dag mindre end 12 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede aktieselskaber. Trækkes de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra, er tallet helt nede på seks procent.

Hvis analysen fra Harvard Business School kan overføres til danske forhold, er en af bremseklodserne undervurderingen af kvindernes kompetencer. Og sådan er det, mener Nina Nærby, der er partner og ledelsesrådgiver i Heidrick & Struggles.

»Man må tage et forbehold, fordi undersøgelsen af amerikansk, men der er ingen tvivl om, at tendensen er den samme herhjemme. Kvinder skal generelt være mere kvalificerede for at få bestyrelsesposter.«

Undersøgelsen viser, at de kvindelige bestyrelsesmedlemmer overtrumfer mændenes erfaring med operationel ledende roller, og desuden er flere af kvinderne end mændene sideløbende ansat i en ledende rolle som administrerende direktør eller partner. Kvinderne er også mere ambitiøse end mændene og er interesserede i flere bestyrelsesposter:

»Kvindernes svar viser, at de er gladere for at få magten og indflydelsen i bestyrelseslokalet end mændene. Kvinderne vil gerne blive ved med at være bestyrelsesmedlem, indtil de når en højere alder, end mændene kunne tænke sig. Der ligger altså en uudnyttet og selvforstærkende fordel i at få kvinder med i bestyrelserne,« siger Nina Nærby.

Når det lykkes kvinder at komme i bestyrelser, er de ofte eneste repræsentant for deres køn. Anne Broeng er eneste kvindelige medlem af de to eksterne bestyrelser hun sidder i. Også Ulla Brockenhuus-Schack, der er partner i Seed Captial Denmark og har erfaring fra en stribe bestyrelser – hun sidder blandt andet i Oticon Fonden og William Demant Invest – er som regel omgivet af mænd:

»I de bestyrelser og andre ledelsessammenhænge, jeg har siddet i, er der yderst få kvinder. Som regel er jeg den eneste, men jeg har da siddet i bestyrelse med andre kvinder, og aldrig følt, at mændene undervurderede os – men heller ikke, at kvinder generelt er bedre end mænd. For mig at se er den største forskel på mænd og kvinder i bestyrelser, at kvinder er bedre til at stille spørgsmål, hvis der er noget, de ikke forstår,« siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Hun går ikke ind for kvindekvoter, men er fortaler for flere kvinder i bestyrelserne og tror, at det vil ske i takt med, at der bliver flere kvinder med ledelseserfaring at rekruttere.

Når de øvrige forudsætninger, som uddannelse, kompetencer og erfaring, er i orden, ser det også ud til at det kan være en idé for kvinder at kaste sig over golf. Ifølge undersøgelsen er mandlige bestyrelsesmedlemmer ofte meget interesserede i at spille golf, og det kan afskære kvinderne fra nogle muligheder, at de sjældent deler den passion, vurderer Nina Nærby:

»Golf er populært blandt mandlige bestyrelsesmedlemmer, og mange af de adspurgte mener, at kvinderne får svært ved at blive en del af det old boys network, som gør, at de bliver taget i betragtning i bestyrelsessammenhænge.«

Nina Nærby har selv gjort forsøget med golf.

»På det felt måtte jeg give fortabt. Jeg manglede både talent, tålmodighed og tid ...«

Både Anne Broeng og Ulla Brockenhuus-Schack svinger golfkøllen, men primært for at have en hobby med familien. Anne Broeng har enkelte gange spillet med i forbindelse med golfarrangementer for kunder.

»Jeg kan godt se netværkspotentialet i det, men der er sjældent tid til at bruge en hel dag på at gå rundt og spille golf. Det er nemmere at arrangere en middag eller en tur i teatret,« siger hun.

Ulla Brockenhuus-Schack er lige gået i gang med golf, og det er for at spille med sin mand. Til gengæld går hun på jagt fem-seks gange årligt, og møder i den forbindelse også dele af sit netværk.

»Jeg kan forestille mig, at det er de samme mekanismer, der gør sig gældende som i golf. Når man er ud i al slags vejr, bygger man lettere relationer, man kommer ind under huden på hinanden og er ikke bare forretningsforbindelser eller bestyrelsesmedlemmer, der kommer med hver sin mappe under armen og går hver til sit igen efter mødet. De gange, hvor man ikke er enige, er det lettere, hvis man har opbygget det kendskab til hinanden,« siger Ulla Brockenhuus-Schack.