Kvinder vinder plads i bestyrelser

Antallet af kvinder i de store selskabers bestyrelser er fordoblet på fem år. Men det er de udenlandske kvinder, der vinder fodfæste.

Helene Barnekow er en af de udenlandske kvinder, der er en del af en bestyrelse i en dansk virksomhed. Hun er international topchef for marketing i den amerikanske IT-gigant EMC og bestyrelsesmedlem i GN Store Nord. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Karen Valeur Sjørup hiver mange selskaber kvinder ind, fordi det smykker deres virksomhed med et internationalt navn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Debatten har kørt i mange år - der skal flere kvinder ind i bestyrelserne i Danmark. En udvikling, der er gået langsomt. Men i løbet af de seneste fem år har flere kvinder trukket bestyrelseskappen på.

En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at antallet af kvinder i bestyrelser i de store selskaber er næsten fordoblet på fem år. I 2008 lå antallet på 10 pct. I dag er det tal oppe på 19 procent.

»Det er fantastisk, at flere går ud og leder nogle nye steder. Det viser, at selskaberne åbner op og er villige til at få nye mennesker ind uanset deres køn,« siger Charlotte Kirkegaard, der har beskæftiget sig med kvinder på arbejdsmarkedet.

Det er bare ikke danske kvinder, der trækker tallet i vejret. Udviklingen skyldes primært det stigende indtog af udenlandske kvinder til poster i bestyrelserne. 11 pct. ud af de 19 pct. er kvinder fra udlandet. En udvikling, der ikke nødvendigvis er skidt.

»Det er vigtigt for de store selskaber at få noget international erfaring ind over. Jeg tror, at det på sigt er med til at bane vejen for, at der kommer flere danske kvinder ind,« siger hun og forklarer, at hun ikke kan se et problem i, at man trækker på kvinder fra et internationalt niveau.

Ifølge Karen Valeur Sjørup, der er arbejdsmarkedsforsker, kan det være et problem, hvis udenlandske kvinder indtager får mange pladser. Mange gange kender de nemlig ikke til de danske forhold.

»Jo fjernere bestyrelsesmedlemmerne sidder fra virksomhedernes hverdag, jo mere bliver de nogle kransekagefigurer end egentlige arbejdende bestyrelsesmedlemmer. Dem der er internationalt kendte, de har selvfølgelig fordelen ved, at de kender det internationale erhvervsliv. Men desværre ikke så meget den lokale andedam,« siger hun.

Karen Valeur Sjørup forstår dog godt, hvis især de internationale selskaber skuer mod udlandet, når der skal findes et nyt bestyrelsesmedlem. For der er ikke mange at tage af i Danmark. Men langt hen af vejen drejer det sig også om fordomme.

»Der har altid været nogle forestillinger om, at danske kvinder ikke er tilstrækkeligt business-mindede. Jeg tror, at de ville passe fint ind,« siger hun.

Problemet kan ligge i, at de dygtigste og mest højtuddannede kvinder oftest er i den offentlige sektor. Et område, som Karen Valeur Sjørup mener, at erhvervslivet er ekstra skeptiske omkring. Dog et faktum som man, ifølge hende, vil se ændre sig. 

Diskussionen om kvoter har længe været i gang. Norge har indført det, og EU er tæt på et kvotesystem for kvinder i bestyrelser. Europa-Parlamentet sagde i november ja til et nyt EU-direktiv, som ved gennemsigtige ansættelsesprocedurer skal sikre, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne inden for de kommende syv år er kvinder. Senere skal det besluttes i Rådet.

Men er det overhovedet nødvendigt med kvoter, hvis antallet ser ud til at stige af sig selv?

Charlotte Kirkegaard mener, at udviklingen er fin, men der stadig er risiko for, at den går i stå. Kvoter er derfor ikke et redskab, der er udelukket for hende. 

»Man kan sige én ting om kvoter, og det er, at de virker. Deter en meget effektiv måde at skabe noget forandring,« siger hun.