Kvinder vil have kvoter

Præcis 48 kvinder sidder i bestyrelsen for de børsnoterede selskaber i Danmark. Det svarer til 5,6 procent af samtlige bestyrelsestaburetter. I 2006 var tallet 5,2 procent svarende til 41 kvinder. Kvindernes tålmodighed er ved at være brugt op, når det gælder deres pladser i magtens centrum. Og stadig flere kvinder går ind for, at man skubber mere håndfast til udviklingen. De kræver kvoter.

Pludselig i midten af februar så det ud til, at kvinderne endelig var på vej ind i det allerhelligste. Hele to bstore danske selskaber meddelte, at de havde indstillet en kvinde til bestyrelsen. Den ene er Novo Nordisk og den anden Lego. Og de to kvinder er henholdsvis britiske Pamela Kirby og MouseHouses grundlægger, Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Men ugen efter forlod Novo Nordisks koncerndirektør, Lise Kingo, posten som næstformand i GN Store Nord.

Så efter to små skridt fremad og et stort bagud er alt igen, som det plejer. Det bekræftes også af det nye tal for kvinders andel af bestyrelserne i de børsnoterede selskaber. Den er nu på 5,6 procent, viser Berlingske Nyhedsmagasins gennemgang af kvindernes repræsentation i de børsnoterede selskaber. I 2006 var tallet 5,2 procent og året før 4,7 procent. Og det til trods for massive kampagner fra Ligestillingsministeriet og Dansk Industri med kvindelige ambassadører, etablering af databasen Women on Board, Karrierekvinder.dk m.m. Et hurtigt lille regnestykke afslører, at hvis den nuværende udvikling fortsætter med samme hast, så får vi ligestilling om 150 år.

Tru med kvoter: De 5,6 procent svarer til, at en ud af tyve i de børsnoterede selskabers bestyrelse er kvinder.

”Det er et exceptionelt lavt tal,” siger Eva Zeuthen Bentsen, Ph.d. og leder af Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

”Det tyder på, at de initiativer, der tages fra Ligestillingsministeriets side, og det der sker ad udviklingens vej, ikke er tilstrækkeligt. Derfor synes jeg, at tallene må give anledning til overvejelser om at sætte meget mere fokus på den åbenlyse skævhed.”

Selv foreslår Eva Zeuthen Bentsen, at der indføres regler, som måler kvindernes andel i virksomhedernes topledelser og bestyrelser, og at der måske endda sættes tal på, hvor mange kvinder der skal sidde i en virksomheds bestyrelse.

”Jeg synes, vi er ved at være der, hvor der skal afgørende virkemidler til. For eksempel kunne man tænke sig en ligestillingsminister, der tilskynder virksomhederne til at tage flere kvinder ind i bestyrelserne og truer med kvoter, hvis ikke de gør det.”

Hun understreger, at formålet med at få flere kvinder ind er at fremme mangfoldigheden.

”For kun på den måde sikrer man den nødvendige innovation, som ikke bare vil gavne virksomhederne, men også samfundet generelt,” siger hun.

Pisk eller gulerod: Endnu et nyrestød kom i slutningen af januar, da de nyeste tal fra Europa-kommissionen om ligestillingen i EU-landene blev offentliggjort. De viser, at Danmark skraber bunden i forhold til de andre EU-lande, når det gælder kvindelige ledere. Helt præcist befinder vi os på en tredjeplads - altså fra bunden - kun undergået af Malta og Cypern.

”Det går for langsomt,” lyder det med stadig kraftigere røst fra kvinder, politikere og erhvervsfolk. Hvis kvindernes andel af de indflydelsesrige stillinger herhjemme ikke snart sættes markant i vejret, er det ikke bare kvinderne, der taber i magtspillet, men hele samfundet, fordi ressourcerne dermed ikke bliver brugt ordentligt. Det gælder også de virksomheder, der ikke aktivt forsøger at få de kompetente kvinder med i ledelser og bestyrelser: De mister på bundlinjen og konkurrenceevnen og bliver fremtidens tabere i forhold til udlandet.

Men selv om målet er det samme: flere kvinder i ledelserne og bestyrelserne – er der mildt sagt uenighed om midlerne. Skal man fortsætte ad frivillighedens vej, eller skal der bruges både pisk og gulerod? For eksempel ved at kalkere den norske model, hvor loven kræver, at de store børsnoterede selskaber skal have 40 procent kvindelig repræsentation i bestyrelserne.

”Jeg tror, det er nødvendigt med kraftige tiltag. Vi kan ikke i årevis holde til at være så meget bagefter andre lande. De pæne ord er ikke mere nok,” siger Susanne Larsen, administrerende direktør i SAS. Hun er i øvrigt en af de ambassadører, som Dansk Industri og Ligestillingsministeriet har valgt til at føre sagen ud i virksomhederne:

”Hvis vi ikke ser en udvikling i den rigtige retning over de næste år, så skal vi fokusere på kvoter. Jeg synes, at det er en falliterklæring, hvis det skal komme dertil. Men det har hidtil ikke flyttet sig, så vi kan blive nødt til at presse på,” siger Susanne Larsen.

Brug kæppen: En anden af dem, der hidtil har været imod kvoter, men som nu er ved at ændre holdning, er Agneta Björkman, der er selvstændig rådgiver for bestyrelser og direktioner og selv sidder i flere bestyrelser, også som formand:

”Personligt ville jeg ikke synes, at det er ydmygende at komme ind i en bestyrelse, fordi jeg er kvinde, da jeg både har kvalifikationerne og flere års bestyrelseserfaring. Vi er nødt til at starte et sted for at vise, at vi er mindst lige så kvalificerede som mændene. Og vi kan også se, at kvoterne – eller truslen om dem – har haft en effekt i Norge og Sverige. Så måske skulle vi prøve noget lignende. Om ikke andet så bare i en årrække, indtil vi har fået indhentet lidt af det forsømte. Vi kunne begynde med at kræve, at hvis ikke bestyrelserne var oppe på en vis procentdel kvinder i løbet af x antal år, så vil der komme en lovgivning”, siger Agnete Björkman.

”Noget må i hvert fald ske. For tiden går og klokken slår.”

Birthe Friis, der er rektor på VIA University College - sammenslutningen af de mellemlange og en række lange, videregående udannelsesinstitutioner i det midtjyske område – hører også til dem, der taler for, at man ”bruger kæppen”, som hun siger:

”Når vi nævner kvoter, slår folk syv kors for sig og siger, at vi skal have de bedste kandidater til bestyrelserne. Men hvis udgangspunktet er, at vi skal tage de bedste uddannede, så er det – og bliver i stigende grad – kvinderne. De kvalificerede kvinder er der, og hvis tendensen holder, vil de bedst uddannede fremover være kvinderne,” siger Birthe Friis.

Allerede i 2020 vil kvinderne udgøre flertallet af dem med en lang videregående uddannelse. Det viser fremskrivninger som Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen fra Dream-Gruppen har fortaget.

Norske erfaringer: I Norge har de grebet sagen anderledes håndfast an. Først gav man de større børsnoterede virksomheder en løftet pegefinger: Få nu de tal for kvinders andel i bestyrelserne til at stige! Dernæst gav man dem en toårig frist: Sørg for, at der sidder 40 procent kvinder i jeres bestyrelse inden 1. januar 2008 - ellers får I simpelthen ikke lov til at fortsætte som virksomhed. Og SÅ skete der noget. De seneste tal fra slutningen af februar viser, at kun 12 ud af de 500 virksomheder, der skulle have andelen op, stadig mangler at leve op til kravet om de 40 procents kvindelig repræsentation i bestyrelserne. De er nu hængt ud med navns nævnelse i pressen, samtidig med at de har fået en fire ugers frist til at få procentdelen op - ellers bliver de tvangsopløst.

Tidligere ligestillingsminister, Laila Dåvøy, der i sin tid fremsatte lovforslaget, har ingen skrupler over, at der nu er indført kvoter for kvinder i de norske bestyrelser:

”Mænd har jo også altid haft kvoter: De har fået pladser, fordi de var mænd – og det er også en slags kvotering. De bliver rekrutteret fra deres eget snævre mandlige netværk,” siger hun.

Nej til kvoter: Men nej, det er ikke den danske regerings politik at indføre kvoter, lyder det fra den danske ligestillingsminister Karen Jespersen:

”Jeg er ikke tilhænger af kvoter, jeg vil hellere fortælle de gode historier. Men jeg nævner Norge som eksempel, når jeg er ude, og så bruger jeg Susanne Larsen fra SAS til at tale om kvoter. Det ville skade sagen, hvis jeg nævner kvoter, men når hun siger det, står der respekt om det.”

I Norge valgte pendanten til Dansk Industri, arbejdsgiverorganisationen NHO, at tage tyrene ved hornene og gå aktivt ind i arbejdet med at uddanne kompetente kvinder til bestyrelserne bl.a. via projektet Female Future. Og, som projektlederen Benja Fagerland siger:

”Uanset om man er for eller imod kønskvotering, genererer det handling og debat.”

Herhjemme har Dansk Industri forsøgt med en række initiativer at gøre de kompetente kvinder synlige, og virksomhederne opmærksomme på dem:

”Det er altid en ledelses ret selv at sammensætte sin bestyrelse. Men når det er sagt, så er det da fjollet, når man kigger ud over de danske virksomheder, at der ikke er flere kvinder i bestyrelserne. Når virksomhederne skal finde bestyrelser med de rette kompetencer, skal de selvfølgelig være opmærksomme på det faktum, at der nu er rigtig mange kvinder i pipelinen,” siger Bolette Christensen, vicedirektør i Dansk Industri, der har etableret en executive gruppe for kvinder i ledelse og bestyrelser.

Men når I sætter jeres initiativer i værk, er det vel for at undgå lovindgreb som i Norge?

”Selvfølgelig! Men vi vil i det hele taget meget hellere se på mangfoldigheden end kvoter. Vi går ikke ind for kvoter – det er sådan noget for fisk,” siger hun.

Svenske horisonter: Også i Sverige er der lovfæstede kvoter på 40 procent for kvinders repræsentation i offentlige selskabers bestyrelser. Og truslen om at stille samme krav til private selskabers bestyrelse blev fremsat af den tidligere ligestillingsminister, inden den nuværende statsminister fjernede den igen, da han trådte til forrige år. Men noget tyder på, at den havde nået at få en effekt. I hvert fald steg andelen af kvinder i svenske bestyrelser i nogle år betragteligt til 18 procent.

Kendsgerningen er imidlertid, at udviklingen nu er vendt igen, og at andelen af kvinder på topposter begyndte at falde igen i 2006.

”Det hænger efter min mening sammen med, at truslen om kvoter ikke længere findes,” siger Pia Rudengren, der er administrerende direktør for biotekfirmaet Q-med og en af de eneste kvinder i toppen for et børsnoteret selskab i Sverige.

I Q-med er 43 procent af bestyrelsens medlemmer i dag kvinder. For, som hun siger:

”Vi skulle have de bedst kvalificerede. Og så blev det bare sådan”.

Hun er også sikker på, at virksomhederne vil have økonomisk gavn af en større mangfoldighed, herunder større deltagelse af kvinder.

”Ikke nu og her, men i hvert fald på lidt længere sigt,” siger Pia Rudengren.

Både i USA og i Norge har undersøgelser dokumenteret, at der tjenes flere penge i de virksomheder, hvor der sidder en høj andel af kvinder med i topledelsen og bestyrelserne. I USA er det Catalyst, der undersøger kvinders repræsentation og effekt. I Norge er det Handelshøjskolen i Oslo.

Brug vidvinklen: Men modsat svenskerne og nordmændene er holdningen blandt flertallet af danskere, at love og regler er unødvendige, og at de gode viljers vej er den bedste.

Birgit W. Nørgaard, der er en af Dansj Industris ambassadører for kvindesagen og administrerende direktør for den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij/Carl Bro mener, at man frem for at bruge tvang skal appellere til, at de mandlige bestyrelsesformænd kigger sig bredere omkring end hidtil, når de er på jagt efter nye medlemmer til bestyrelsen.

”Det er derfor nogle af os, som hidtil har valgt at holde os i baggrunden, nu står frem og opfordrer til, at bestyrelsesformændene, headhunterne og andre bruger vidvinkel, når de er ude for at rekruttere. For de kvalificerede kvinder findes,” siger hun.

Og netop det faktum, at kvinderne er stærkt på vej frem på de højere uddannelser, er for flere et argument for at vente og se.

”Som jeg ser det, er bevægelsen i retning af flere kvinder i toppen af erhvervslivet i gang. I min egen generation ser jeg stadig flere kvinder, der gerne vil være med, og som kvalificerer sig på alle måder. Vi skal ikke have lovgivning. For det kan medføre, at vi bliver gidsler i bestyrelsesarbejdet. I stedet skal vi vise det aktiv, vi er,” siger Birgitte Brinch Madsen, direktør i Cowi og medlem af flere bestyrelser.

Frivillighedens vej indebærer, at mændene kigger sig meget grundigere om, når de går på jagt efter nye medlemmer til bestyrelsen. Men at de får øje på andre end hinanden, forudsætter dog, at kvinderne stiller sig ind i synsfeltet.

”Vi skal vise det aktiv, vi er. Ligesom vi vedholdende skal markere, at vi gerne vil være med rundt om bordet. Derfor skal vi også droppe vores pænhed og perfektionistiske krav til os selv. Vi skal tro på os selv, og se os selv som fuldt ud lige så kvalificerede som mændene og med mindst lige så meget at bidrage med. Mændene tænker jo aldrig, at de ikke er kvalificerede, selv om de ikke er det. Så det handler om for kvinderne at have viljen til at ville det, og modet til at turde sige ja til udfordringen,” siger Birgitte Brinch Madsen.

Mod, kvoter og frivillighed skal der til. Ellers fortsætter fortællingen som den klassiske om 90 års fødselsdagen: ”Same procedure as last year”

Fakta:
Eva Zeuthen Bentsen: Institutleder på CBS opfordrer ligestillingsminister Karen Jespersen til at true med kvoter, hvis virksomhederne ikke tager flere kvinder ind i bestyrelserne.

Susanne Larsen: SAS-direktør er fast i mælet, når hun siger, at hvis der ikke kommer gang i udviklingen i den rigtige retning over de næste år, så skal vi fokusere på kvoter.

Karen Jespersen: Ligestillingsministeren er ikke tilhænger af kvoter. Hun vil hellere fortælle de gode historier.

Birgitte BrincH Madsen: Direktør i Cowi ønsker ikke lovgivning. For det kan medføre, at kvinderne bliver gidsler i bestyrelsesar­bejdet, i stedet for at vise det aktiv, de er.

3 trin i din forberedelse

1. Sæt dig ind i, hvad den virksomhed beskæftiger sig med, som du eventuelt skal i bestyrelsen for. Er det noget, du brænder for? Kan du se vækstpotentialet?

2. Sæt dig ind i virksomhedens værdier? Er det noget, du kan lægge ryg til?

3. Tal med bestyrelsesformanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, inden du siger ja til en post. Det er næsten som en ansættelsessamtale. Og bed om en præsentation af virksomheden og en introduktion til ledelsen, når du har sagt ja.

3 gange pli

1. Sæt dig ind i spillereglerne for, hvordan man agerer over for formand og direktion.

2. Husk din tavshedspligt og pas på, hvad du siger til medierne.

3. Undgå den typiske kvindelig fejl med at storme ud ad døren, når mødet er færdigt. Vær med i den uformelle snak. Det er her du lærer dine bestyrelseskolleger at kende.

5 bøger om bestyrelsesarbejde:

”Bestyrelsens arbejde og ansvar” af Erik Werlauff, Gjellerup.

”Generalforsamlingen - håndbog for deltagere og dirigenter” af Erik Werlauff, Gjellerup.

”BestyrelsesBogen” af Steen Hildebrandt, Søren Brandi og Tommy V. Christiansen, Ledelsesforlaget.

”Bestyrelsens arbejde i teori og praksis” af Ole M. Olsen, DA Forlag

”Håndbog for karrierekvinder” af Stina Vrang Elias og Sanne Udsen, Handelshøjskolens Forlag.

Sådan har vi gjort

Berlingske Nyhedsmagasin har gennemgået samtlige bestyrelser for de 170 danske selskaber, der er noteret på børsen i København for at finde de kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Selskaber på First North er ikke medtaget. I analysen er kun de generalforsamlingsvalgte medlemmer medtaget. Udenlandske selskaber som Nordea, SAS m.fl. er ikke medtaget i opgørelsen. Undersøgelsen er pr. 27. februar 2008, og er lavet på baggrund af virksomhedernes egne hjemmesider og Greens.

Analyse: Amalie Geertsen og Jens Ruskov Christensen.

Læs flere artikler i Berlingske Nyhedsmagasin fredag eller som gratis e-magasin