Kvindelige ledere skal ind i lønkampen

KARRIEREPANELET: Kvindelige ledere tjener 6,3 procent mindre i løn end mændene. Skal forskellen udlignes, må kvinderne blive meget bedre til at forhandle løn og stille krav.

Vibeke Skytte, direktør, Lederne Fold sammen
Læs mere

Kvindelige ledere tjener mindre end mændene. Da Lederne i 2003 første gang udregnede forskellen på mandlige og kvindelige lederes løn, var den på samme niveau som i dag. Forskellen er med andre ord ikke blevet mindre, selvom der er blevet talt og skrevet rigtig meget om problemet.

I denne artikel i serien Karrierepanelet ser Vibeke Skytte, direktør for Lederne, på årsagerne hertil og giver samtidig gode råd til de kvindelige ledere.

Du kan købe adgang til denne ene artikel for 10 kr., men vælger du at abonnere på Business PLUS får du adgang til denne, samt meget andet indenfor kategorien karriere.


Kvindernes sidste arbejdsdag. Sådan lød overskriften på en kampagne, som en række faglige organisationer med HK og FOA i spidsen søsatte den 1. november. Budskabet var, at kvinder på det danske arbejdsmarked tjener 18 procent mindre end mænd, så for at udligne forskellen burde kvinderne holde fri resten af året.

Som bekendt fremmer samtale forståelsen – det samme gør sig kun sjældent gældende med overdrivelse. Kampagnen blev da også af flere eksperter mødt med den kritik, at organisationerne med brugen af tallet 18 procent meget behændigt havde undladt at tage højde for de forskelle, der typisk er på mænds og kvinders arbejde. Og dermed gik det desværre, som det ofte gør i den sammenhæng: Et forsøg på at sætte fokus på de kønsbestemte lønforskelle druknede, fordi der blev serveret myter og overdrivelser frem for relevante fakta.

Forskel på 7.000 kr. pr. måned

I Lederne laver vi hvert år en grundig lønstatistik, hvor vi blandt andet kortlægger, hvad forskellen er på mandlige og kvindelige lederes løn – og i den forbindelse offentliggør vi både tallet for den umiddelbare lønforskel samt et mere reelt tal, hvor vi ”renser” for de forskelle, der typisk er på mænds og kvinders lederjob.

Lige før jul kunne vi så offentliggøre 2011-tallene. De viser, at den umiddelbare lønforskel er på 13,2 procent, svarende til 7.000 kroner om måneden. Renser man for de forskelle, der skyldes branche, sektor, titel, alder, antal lederjob i karrieren m.v., lander vi på 6,3 procent.

Da Lederne i 2003 første gang udregnede forskellen var den på samme niveau, nemlig 6,5 procent. Forskellen er med andre ord ikke blevet mindre, selvom der er blevet talt og skrevet rigtig meget om problemet.

Tre væsentlige årsager

Det er en vigtig pointe for mig, at debatten om dette emne skal baseres på korrekte, realistiske tal frem for de umiddelbare. Men når det er sagt, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg finder forskellen alt, alt for stor. Når det tilsyneladende er så pokkers svært at få skabt balance mellem kønnenes løn, er der set fra min stol tre primære årsager:

Dels handler det om den periode, hvor kvinderne er på barsel. Danske kvinder får typisk to børn, og det betyder i hovedreglen omkring to års fravær fra arbejdspladsen. To børn vil derfor ofte være lig med cirka 6 procents løngab, hvis de ikke sørger for at få en lønregulering, mens de er på barsel.

Dels handler det om, at kvinder fortsat generelt er dårligere end deres mandlige kolleger til at forhandle løn. Derfor er der behov for, at kvinderne via kurser, uddannelse og sparring sørger for at dygtiggøre sig i kunsten at føre en god lønforhandling.

Og dels er der det faktum, at mænd oftere skifter job. Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet tidligere på året viste, at mænd og kvinder typisk får det samme i lønforhøjelse, når de skifter job – men mændene er generelt mere villige til at skifte job, og viljen til mobilitet giver ad åre mændene en højere løn.

Målrettet og bevæbnet til tænderne

Men selvom der kan være nok så mange og nok så gode forklaringer, er mit råd til alle de kvindelige ledere, at de selvfølgelig ikke skal acceptere at få mindre i løn end deres mandlige kolleger for det samme stykke arbejde. De skal derfor sørge for at møde op til den næste lønsamtale bevæbnet til tænderne med gode argumenter og grundig dokumentation af det forgangne års succeser.

Derudover gælder det om at gå målrettet ind i kampen med mændene om de bedste og mest attraktive job. Det duer ikke, at kvinderne dominerer på eksempelvis jurastudiet, hvis de efter studietiden – som jeg for nylig læste økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet citeret for – »søger direkte over i de lavere lønnede job i det offentlige, så de kan komme tidligt hjem. Mændene, derimod, går efter advokatjobbene i det private, hvor de arbejder længere og får højere løn«.

Drop resignationen

Med andre ord, kære kvinder: Drop alle planer om at resignere og – som kampagnen om ”Kvindernes sidste arbejdsdag” lagde op til – holde fri to måneder hvert år. I stedet skal kvinderne, både ledere og medarbejdere, tage arbejdshandskerne på. Lad dét – mellem os sagt, og sig det ikke til mændene – være kvindernes nytårsforsæt for 2012!