Kvindelige chefer vil kæmpe for lønnen

Hele 63 pct. af de kvindelige chefer i kommunerne vil forhandle en større del af deres løn, viser en ny undersøgelse.

De kvindelige chefer i DR-byggeriet: Susanne Nicolaisen, Heidi Johansen, Elizabeth Bergman Burns, Marianne Fox, Anne Højbjerre Andersen, Lene Solvang, Lizette Holck. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De kvindelige danske chefer er klar til at smøre stemmebåndene og gå til lønforhandling. De kvindelige ledere i specielt kommunerne vil i langt højere grad end mændene have større fleksibilitet i deres lønninger, end de har i dag.

Først og fremmest fordi kvinderne ofte sidder i de offentlige chefstillinger, hvor deres muligheder for at forhandle løn er begrænsede. De mandlige lederes behov for at få en mere individuel løn er ikke så udtalte, da en stor del af dem allerede har den form sammensætning af deres løn. Det viser en ny udgave af Det Danske Ledelsesbarometer, som Lederne laver hvert tredje år i samarbejde med Aarhus Universitet. Hele undersøgelsen bliver offentliggjort i oktober, og den er den største af sin slags herhjemme. I alt 3.040 ledere fra både det offentlige og private medvirker i undersøgelsen. Der er tale om ledere på tre forskellige niveauer.

På spørgsmålet ’’Kunne du ønske dig en større fleksibilitet/individualisering i beregningen og sammensætningen af din løn?’’, svarer 43 pct. af lederne ja, mens en tredjedel er imod. Omkring en fjerdedel ved ikke. Når der ses på svarene fordelt på kønnene, er det tydeligt, at kvinderne i langt højere grad end mændene er tilhængere af mere fleksibilitet.

Mest udpræget er det blandt de kvindelige chefer i kommunerne. Hele 63 pct. af dem siger ja til en mere præstationsafhængig løn. Det skyldes, at mange af dem befinder sig i chefstillinger i eksempelvis børnehaver eller på hospitalerne, hvor mulighederne for egne lønforhandlinger er begrænsede, fremhæver forhandlingschef Bo Vistisen.

Han påpeger, at der over de senere år er kommet stadig flere kvinder på chefgangene både i det offentlige og private, men kvinderne befinder sig stadig mest i den nederste del af chefhierarkiet, hvor fleksibiliteten i lønnen er mindre.

»Kvinderne er blevet bedre og bedre uddannet og interesserer sig i stigende grad for deres lønvilkår. Kvinderne har ikke længere den samme frygt for at forhandle deres egen løn. De kender deres værd langt mere i dag, end for blot få år siden. Det betyder, at de gerne vil have en mere individualiseret aflønning, som giver mulighed for at få mere i lønningsposen,« siger Bo Vistisen.


Skal den vej


I Ledelsesbarometeret er 45 pct. af de medvirkende fra det offentlige og resten fra det private. Fordelingen mellem kønnene er noget mere skæv. Kvinderne udgør kun 36 pct. af respondenterne.

Traditionelt set har aflønningen af lederne i det offentlige været mere fast end i det private. For at bløde op på det indførte man tilbage i 1998 begrebet Ny Løn for cheferne i blandt andet kommunerne. Ny Løn er en løn opdelt i fem forskellige elementer med en grundløn, der er suppleret med nogle tillæg af forskellig art. Begrebet har været stærkt omdiskuteret og har ikke for alvor vundet indpas.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen er ikke overrasket over ønsket om mere fleksibilitet. Han mener, at hvis det offentlige vil tiltrække og fastholde nye ledere fremover, så er man nødt til at skabe mere individuelle lønvilkår.

»De personlige tillæg skal udgøre en større del af den samlede lønprofil. Det er beskeden fra undersøgelsen. Fagforeningerne er nødt til at løsne grebet om ledernes lønninger i kommunerne. Ellers kan det offentlige ikke klare sig i konkurrence med det private om de gode ledere. De øverste ledelseslag i det offentlige har fået en mere fleksibel løn, mens det kniber på de lavere niveauer,« siger Flemming Ibsen, der mener, at ønsket om at forhandle en større del af lønnen selv,hænger sammen med, at de fleste tror, at det giver et bedre resultat. Men det er langt fra sikkert.

»Arbejdsgiverne vil have en større lønspredning. De vil ikke give mere i løn samlet set. De gode ledere skal have mere, mens de dårlige skal have mindre. Den leder, som ’’performer’’ bedst, skal også have den største lønstigning,« siger Flemming Ibsen.



Stort generationsskifte

Formanden for de offentlige chefer i Djøf Per Hansen er meget enig i betragtningerne fra Flemming Ibsen. Djøf har 5.600 chefer på alle niveauer i det offentlige.

Per Hansen fremhæver, at 30 til 40 pct. af de offentlige ledere står over for at gå på pension i løbet af de næste ti år.

»Vi står over for et kæmpe generationsskifte, så vi skal have en mere fleksibel løndannelse for at kunne tiltrække nye unge akademikere til det offentlige. De lokale arbejdsgivere skal have mere frihed til at forhandle lønnen. De skal ikke være i så stram snor fra Finansministeriet og Kommunernes Landsforenings side,« siger Per Hansen, der erkender, at det vil give større lønspredning blandt lederne. Men det har Djøf som udgangspunkt ikke noget mod.

»Hvis løndannelsen sættes mere fri, kan det sagtens være, at der kan omprioriteres på de enkelte arbejdspladser, og der samlet set kan blive en bedre aflønning af cheferne i det offentlige,« siger Per Hansen.

Den tidligere Lønkommission fastslog for nogle år siden, at lønnen for cheferne i det offentlige ligger små ti pct. under det private.