Kvindekvoterne kommer

Uanset om Danmark får sin første kvindelige statsminister eller ej ved valget, eller om posten indtages af rød eller blå blok, må erhvevslivet indse, at et regelsæt for flere kvinder i bestyrelser vil blive indført. EU-Kommissionen har direktiv liggende klar til brug.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En mærkesag for partierne til venstre for midten har igennem de seneste år været at få indført kvoter for kønsfordelingen i bestyrelseslokalerne. Men det bliver slet ikke et spørgsmål, som de danske politikere kommer til at afgøre, om vi skal have eller ej.

EU-Kommissionen har allerede et køreklart direktiv liggende klar i skuffen, som bliver hevet frem, hvis ikke virksomhederne på kvindernes næste internationale kampdag – den 8. marts 2012 – kan bevise, at de selv formår at få langt flere kvinder ind på de magtfulde bestyrelsesposter. Et år, har virksomhederne da fået af ligestillingskommissær i EU, Viviane Reding.


Men da vil de danske virksomheder falde helt igennem, vurderer formand for Socialdemokraternes gruppe i Parlamentets ligestillingsudvalg Britta Thomsen, hvorfor børsnoterede firmaer allerede nu må belave sig på, om kort tid at blive mødt med et kvotekrav.

»Kvoterne kommer. Det kan virksomhederne ikke nå at forhindre. Der ligger et direktivudkast klar, som Parlamentet allerede har givet et rungende ja, men det skal selvfølgelig også igennem Rådet,« fortæller Britta Thomsen.


Brug de højtuddannede kvinder

I direktivudkastet vil 30 procent af en bestyrelse skulle bestå af kvinder i 2015 og i 2020 skal andelen være steget til 40 procent. Lige nu ligger tallet omkring 10 procent i Danmark, og mange af de kvinder, der sidder i bestyrelser, er medarbejdervalgte repræsentanter.

»Vi har ikke råd til andet end at bakke op om kvoter. Det er Kommissionens holdning. Vi bruger jo mange penge på at uddanne kvinder – der bliver højtuddannet flest kvinder, og de kommer ud med højere karakterer end mændene. Følger vi i stedet dem, som har de laveste karakterer, kan vi ikke klare os over for Asien,« siger Britta Thomsen, som på den måde er lodret uenig i enhver bekymring om, at der ikke skulle være tilstrækkeligt mange kompetente kvinder at tage af.




Men uddannelse alene rækker slet ikke til at sikre kompetente bestyrelsesmedlemmer. Erfaring tæller i høj grad også, mener professor i virksomhedsledelse ved CBS Steen Thomsen.

»Den naturlige gruppe at rekruttere bestyrelsesmedlemmer fra, har været personer, der tidligere har haft et direktørjob i samme klasse. Efter Stine Bosse er gået af – hvor mange er der så at tage af?« spørger professoren.


Krisen viser kompetencemangel

Ifølge Steen Thomsen har den økonomiske krise netop accentueret vigtigheden af, at bestyrelser består af stærkt kompetente mennesker, gerne med branchekendskab.

»Krisen har vist, at mange af dem, der sad i bestyrelserne, ikke havde en kinamands chance for at styre ledelsen,« siger han.

Professoren henviser samtidig bekymret til konsekvenserne i Norge, hvor man i 2002 annoncerede kvindekvoter for børsnoterede virksomheder. Dengang var der 640 af børsselskaber i Norge. I 2007 var tallet faldet til 350. Uden kvinder tvangsopløses selskaberne, men det er ikke direkte årsagen til faldet.

»Nogle virksomheder har ladet sig afnotere og lavet sig om til Aps for helt at undgå kvoterne,« siger Steen Thomsen, endvidere fortæller, at målinger siden har vist, at kvoterne har en negativ effekt på aktiekurserne. Det har også givet problemer, at de få kvinder, der har de rette kompetencer, sidder i så mange bestyrelser, at de får habilitetsproblemer eller bare for travlt.


Mens rød blok bakker op om kvoterne, er blå imod. I april 2010 fremlagde de radikales ligestillingsordfører Lone Dybkjær et lovforslag om kvoter. I dag har partiet trukket i land. De norske erfaringer skræmmer, hvorfor partiet først vil have en kommission til at belyse mulige konsekvenser i Danmark.

»Det vil være rigtig uheldigt, hvis virksomhederne laver deres selskabskonstruktioner om eller flytter ud af landet på grund af kvoter. Især i denne her tid, hvor vi skal værne om erhvervslivet og råber på vækst og arbejdspladser. Man skal vælge de bedste til bestyrelser uden at kigge på køn, etnicitet og seksualitet. Ellers kommer du til at diskriminere mænd og smide nogle af dem ud for at skabe plads til kvinderne,« siger partiets nuværende ordfører, Manu Sareen.

Trusler om tvangslukninger er dog helt overflødig, forklarer Britta Thomsen.

»Flere andre lande i EU og store virksomheder har også indført kvoter. Danske politikere vil derfor kunne lade sig inspirere af best practise og lave en dansk kvotemodel,« siger hun.