Kvinde, sådan får du aldrig job

Vil du have et job? Se her, hvordan du undgår de værste fejltrin.

Foto: Modelfoto/Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
Både mænd og kvinder kan misse chancen for et nyt job ved at komme for sent eller lyve til jobsamtalen. Men for kvinder især er der et par ting, man bør huske, hvis man vil nappe drømmejobbet med succes.

1. Slap af!
Mange kvinder er bange for at blive opfattet som bløde og sentimentale og overkompenserer derfor ved at virke ekstra professionelle. Det kan dog nemt give bagslag, hvis ansætteren har svært ved at nå igennem den hårde facade til jobsamtalen, skriver forbes.com.

2. Vær dig selv
En anden ting man som kvinde skal passe på med er at forsøge for ivrigt at passe ind i den nye gruppe.En ung kvinde fortæller til forbes.com, at hun søgte job i finansverdenen og vidste, at ansætterne fortrinsvis ville være mænd.Derfor slugte hun sportssektionen i avisen om morgenen for at have samtaleemner parat. Desværre var mændene, der skulle interviewe hende, ikke så interesserede i hendes sportsopdateringer som i hendes professionelle evner, og hun ærgrede sig over at have "opført sig som en helt anden". Hun endte dog med at få jobbet.

3. Sccchhh!
Selvom kvinder typisk elsker at snakke, så skal man minimere trangen til at dele sine tanker, når man er til jobsamtale.Ifølge dr. Dory Hollander, der er karrierecoach, er det en god ide at holde sine svar til ca. et minut, og at ansætteren taler 60 procent af tiden.

4. Hold øje med interviewen
Kropssproget siger det hele. Begynder ansætteren at kigge på din kuglepen eller din fod, har du tabt dem, vurderer Dory Hollander ifølge forbes.com.Tænk derfor over, hvordan du selv sidder - virk interesseret og læn dig en smule frem.