Kunsten at konsolidere rigtigt

Varige forbedringer af de offentlige finanser forudsætter lavere offentlige udgifter. Alligevel har regeringen og Dansk Folkeparti nedtonet besparelser og øget skatterne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ualmindeligt svært at forestille sig, at de økonomiske embedsmænd i Finansministeriet har klappet i deres hænder, da de så, hvad regeringen opgav i sit oprindelige udspil til at få Danmark ud af krisen – Genopretningspakken – og i stedet accepterede forliget med Dansk Folkeparti om den økonomiske genopretning. Den centrale ændring er, at fastfrysningen af folkepension, dagpenge, efterløn, kontanthjælp, fleksydelse, barselsdagpenge, SU, børnefamilieydelse, boligstøtte og friplads i daginstitution på 2010-niveau er væk. Besparelserne er i forliget erstattet af højere skat og en halveret dagpengeperiode. Skær ned

Embedsmændene har i Økonomisk Redegørelse, der blev offentliggjort kort forud for forliget, gennemgået en række analyser af erfaringerne med store finanspolitiske konsolideringer. Det er ret oplagt i lyset af, at 20 EU-lande nu er omfattet af EU’s Excessive Deficit Procedure og pålagt konsolideringer over ret få år af de offentlige finanser på 1,5 til 11 procent af BNP. Finansministeriet har gennemgået i alt fem analyser. Fire af dem omfatter 17-21 lande, der har været gennem store konsolideringer fra 1960 til 2007. Den femte omfatter tilsvarende konsolideringer i ikke færre end 165 lande fra 1971 til 2001. Graden af stramning spænder fra en reduktion af gældskvoten på 3 til 5 procentenheder. Og budskabet er ret enkelt. Ganske oplagt er der størst sandsynlighed for en varig budgetforbedring, når der er tale om et omfattende indgreb. Men mere vigtigt: Sandsynligheden for varige budgetforbedringer er størst, når konsolideringen især foretages ved at beskære udgifterne. Fire af undersøgelserne understreger, at især begrænsning af offentlige lønninger og indkomstoverførsler bidrager til at sikre, at budgetforbedringen bliver varig. Vækst

Det er aldrig behageligt for politikere at tage penge fra folk. Men i en situation, hvor finanspolitikken strammes konsekvent i det meste af Europa, er det vigtigt at have for øje, hvilke indgreb der har størst effekt. Det er ikke tilfældigt, at IMF i forbindelse med den græske genopretningsplan forlangte reduktioner af offentlige lønninger, indkomstoverførsler samt offentlige og private pensioner. Undersøgelserne viser også samstemmende, at chancen for en vellykket og dermed varig konsolidering er størst, når der strammes, mens den økonomiske vækst er høj. En situation man ikke kan påregne vil være en realitet i Europa i de nærmeste år. Stramningerne dæmper naturligvis umiddelbart den økonomiske vækst, men en række forhold kan modvirke den kontraktive effekt. Det gælder f.eks., at øget tillid på de finansielle markeder kan give lavere risikopræmier og dermed lavere renter. At besparelse kan øge tilliden til, at skatten ikke skal sættes op senere. Og at øget arbejdsløshed kan mindske et eventuelt lønpres og dermed medvirke til at styrke konkurrenceevnen. Det er meget nødvendige mekanismer i en situation, hvor flertallet af EU-lande på toppen af de aktuelle udfordringer står over for store demografiske udfordringer og dermed et presset beskatningsgrundlag. Alligevel valgte regeringen at øge beskatningen for at få et genopretningsforlig.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 4. juni.