Kunsten at bede om hjælp

Virksomheder vil gerne have topledere med en solid platform i familien. For at lederne ikke skal brænde ud, kræver det, at de kan prioritere benhårdt og er i stand til at sige nej.

Vibeke Skytte, Lederne
Læs mere
Fold sammen

Vi er trådt ind i julemåneden, og nedtællingen til julehygge i familiens skød er i gang. Men for rigtigt mange ledere er dette tidspunkt årets allertravleste, hvor der skal løbes ekstra stærkt på jobbet, og hvor der ikke er mange ledige minutter i løbet af arbejdsdagen til at drømme søde juledrømme. Så ikke kun på grund af udsigten til fjerkræ, risalamande og god tid med familien falder julen som oftest på et tørt sted for lederne, men i mindst lige så høj grad fordi, de i dén grad har brug for et pusterum oven på en hektisk december.

Kunsten, når klokken ringer ind til jule­ferie, er selvsagt at sørge for at få slappet af og ladet batterierne op, inden det lige pludselig er januar, og et nyt arbejdsår er skudt i gang. Men kunsten er absolut også at sørge for ikke kun at slappe af i årets sidste uge. Evnen til også at være familiemenneske med et liv uden for arbejdspladsen bør således også trænes i hverdagen, i weekenderne og i årets øvrige ferier.

For nylig læste jeg en artikel på Finans.dk om toplederes evner – eller mangel på samme – til at beslutte sig for også at tilvælge familielivet trods nok så mange store arbejdsrelaterede ambitioner. En af kilderne i historien var familieterapeuten og forfatteren Jesper Juul, som udtrykte sig krystalklart:

»Alle erfaringer viser, at chefer, der bruger tid og energi sammen med familien, også bliver bedre ledere,« lød det fra Jesper Juul.

Jeg kan ikke være mere enig. Det er min klare erfaring, at også livet ud over jobbet er med til at forme gode ledere. Og virksomheder anno 2015 foretrækker, som Evan Tolstoj Hansen, managing partner og headhunter, udtrykte det i samme artikel, topledere, der er »hele mennesker«.

»Ikke sjældent bliver det at have et godt og solidt familieliv brugt i et CV som et særligt argument for at kunne bestride et krævende toplederjob: Det giver den solide platform og støtte til at kunne bestride et krævende job, hvor der til tider skal træffes vanskelige og hårde beslutninger,« forklarede Evan Tolstoj Hansen.

Det gode spørgsmål er så blot: Hvordan kombinerer man et toplederjob, der ifølge Ledernes seneste lønundersøgelse for topledernes vedkommende i gennemsnit betyder en arbejdsuge på 50 timer, med at være et nær- og tilstedeværende familiemenneske? Svaret er: Forventningsafstemning og benhård prioritering.

Man må simpelthen erkende, at man ikke kan det hele. For nogle topledere betyder det, at de måske rigtigt gerne vil være både topledere, have ægtefælle og børn, spille tennis fire gange om ugen og have et rigt socialliv omfattende hele den gode, gamle skare af venner og bekendte. Men for at kunne give de to første og vigtigste faktorer fuld opmærksomhed, bliver fire gange tennis skruet ned til to, og invitationer til middage og fester bliver lige så ofte besvaret med et »nej tak« som med et »ja tak«.

For andre topchefer kan en løsning være at købe sig til hjælp. Det kan være hjælp til en gang imellem at hente og bringe børn i institutioner, eller det kan være hjælp til de praktiske opgaver i hus og have.

Faktisk er evnen til at sige »nej tak« og »jeg har brug for hjælp« af vital betydning. For hvis ikke de to udtryk en gang imellem kommer over toplederens læber, er listen over potentielle risici omfattende og langt- fra munter at kigge på. I forhold til job og helbred handler det om risiko for stress, udbrændthed og forkerte beslutninger. Og i forhold til familien er det desværre ikke sjældent, at der står frustrationer over manglende tilstedeværelse ved vigtige begivenheder i børnenes liv eller skilsmisse på listen.