Kun få topchefer har tid til formandsposter

Niels Jacobsen, Carsten Bjerg og Niels B. Christiansen hører sammen med Pandoras CEO, Allan Leighton, til en lille, eksklusiv gruppe af topdirektører, som finder tid til tunge formands- og næstformandsposter uden for deres egen virksomhed.

Foto: Nils Meilvang. Carsten Bjerg, topchef i Grundfos, er en uddøende art.
Læs mere
Fold sammen
Engang havde enhver topchef i store danske virksomheder en formandspost eller to til at pynte på cvet. Tænk bare på Poul Svanholm, topchef i Carlsberg og formand for Danske Bank. Eller Palle Marcus, som både var Danisco-direktør og formand for Colo- plast eller Chr. Hansens tidligere topchef Erik Sørensen, som også bestred hvervet som bestyrelsesformand for ISS.

Men i dag hører det til sjældenhederne, at en CEO i toppen af erhvervslivet har formands- eller næstformandsposter i tunge eksterne virksomheder.



Derfor hører William Demants CEO Niels Jacobsen, Grundfos’ topchef Carsten Bjerg, Danfoss’ adm. direktør Niels B. Christiansen sammen med Pandoras CEO Allan Leighton til en usædvanlig eller måske ligefrem uddøende art i dansk erhvervsliv.

De er CEO-formænd eller -næstformænd og passer altså udover deres krævende job som adm. direktør i fire af landets største virksomheder formands- og næstformandsposter i bla. Lego, Danske Bank, Rockwool International, A.P. Møller - Mærsk, kapitalfonden Axcel og flere britiske virksomheder.

Det viser en gennemgang af 22 af Danmarks største virksomheder, som Berlingske Research har foretaget. Og resultatet støttes af forskningen:

Ifølge CBS-professor Caspar Rose hører det til sjældenhederne, at en adm. direktør i en stor virksomhed har tid til formandsposter i eksterne virksomheder:

»I dag er det nærmest et fuldtidsjob at være formand for en stor virksomhed, og der er meget begrænsede muligheder for at have et direktørjob ved siden af,« sagde han til Berlingske i går.

Berlingskes gennemgang viser også, at der i den anden ende af listen befinder sig en håndfuld topdirektører, som slet ingen eksterne bestyrelsesposter har. I den gruppe ligger bl.a. TDCs topchef Carsten Dilling, A.P. Møller - Mærsks CEO Niels Smedegaard Andersen og Legos adm. direktør Jørgen Vig Knudstorp.

Imellem de to yderpunkter er der en mellemgruppe, som har menige eksterne bestyrelsesposter, men ingen formands- eller næstformandsposter. Det gælder f.eks. Carlsbergs topchef Jørgen Buhl Rasmussen, som er bestyrelsesmedlem i Novozymes og Coloplasts Lars Rasmussen, som har menige poster i fire virksomheder, nemlig Lundbeck, TDC, Højgaard Holding, MT Højgaard og Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen, som er medlem af Nationalbankens samt to udenlandske bestyrelser.

Hvorfor giver det så mening at skelne mellem de forskellige typer af bestyrelseshverv?

»Et job som menigt bestyrelsesmedlem er en badebillet sammenlignet med formandshvervet,« siger et professionelt bestyrelsesmedlem, som ikke ønsker at blive citeret. Men hvad siger videnskaben?

Endnu en CBS-forsker, professor Ken Bechmann peger på, at arbejdsbyrden ved en formandspost er væsentlig større end ved et menigt medlemskab:

»Formandens honorar er typisk tre gange så højt som det menige medlems honorar. Det afspejler i et vist omfang forskellen i arbejdsbyrden,« siger han.

Berlingske Research’ egen løbende gennemgang af bestyrelseshonorarer viser, at næstformandens honorar typisk er det dobbelte af det menige medlems honorar.