En mand med sine meningers mod og en bestemmende indflydelse på kulturlivet, en god ven af kongehuset og en flødebolle, der er kommet lidt for let til det hele. Der er mange ord at sætte på Christian Scherfig, der dagligt omtales som direktør for Dansk Design Center, og som i går var en af hovedpersonerne i uddelingen af Den Danske Designpris 2010/11.

Scherfig har været direktør for designinstitutionen i fem år, og vil gerne tale om arbejdet, men knapt så gerne om sig selv.

»Jeg foretrækker egentlig at lade det arbejde, jeg laver, tale for mig, og så holde det andet i privat regi,« siger han, og understreger ganske hurtigt at relationen til de kongelige, der ofte bringer ham i de kulørte blade, slet ikke er et emne, der er på tale.

Heldigvis er der meget andet at kaste sig over, når det handler om Christian Scherfig, der både var inden om finansverdenen og fik prædikatet »stjerneadvokat« inden han kom til Dansk Design Center. Netop det bratte jobskifte indkasserede han den knapt så flatterende titel som »flødebolle« i dagbladet Information, der skrev, at det netop var hvad Scherfigs far kaldte ham, samt at Scherfig for øvrigt var »røv og nøgler indtil hans gode ven Brian Mikkelsen blev kulturminister.«

Læs også: Dansk design er blevet prisvenligt

Adspurgt om relationen til den nuværende økonomi- og erhvervsminister lirer Christian Scherfig hurtigt organisationsdiagrammet i Dansk Design Center af med vægt på, at det er en selvejende institution som kulturministeren ikke bestemmer over. Og fortæller at han ikke føler sig forfulgt af de rygter relationen til ministeren trods alt har kastet af sig gennem årene.

»Nej det gør jeg egentlig ikke. Men jeg så da helst at det var mit virke og ikke mine personlige venskaber der afgjorde hvad folk siger om mig. Jeg er nu heller aldrig stødt på kritikken andre steder end i pressen.«

Og så er der lige det med efternavnet, som vi lige så godt kan få på plads: Hans far Ole Scherfig, var blandt andet formand for Berlingske Tidenden, og farens onkel var den berømte kunstner og forfatter Hans Scherfig. Forbindelsen til det kreative erhverv kommer med andre ord ikke fra fremmede, hvilket da også har sat sit spor på den øvrige, yngre Scherfig-generation. Christian Scherfigs søstre er således filminstruktøren Lone Scherfig og teaterinstruktøren Vibeke Wrede.

I dag går han selv kulturens ærinde, men Christian Scherfig startede egentlig ned af en anden, langt mere bundlinjefokuseret vej.

Efter at have lagt ungdomsdrømmen om at blive trommeslager på hylden kom han således i lære som børsvekselerer hos Carnegie. Han havde næse for det, og startede i 1986 sit eget firma, Scherfig & Company Bankaktieselskab.

Efter et par år havde han dog fået nok.

Læs også: Scherfig og sprængfaren

»Det var intellektuelt begrænsende og meget fokuseret på penge, penge, penge,« har han engang sagt, om hvorfor han forlod finanssektoren og i stedet slog sig på juraen.

Her slog han sine folder i lidt over ti år, indtil posten som direktør for Dansk Design Center pludselig stod tom. Sammen med formandsskabet for Radio- og tv-nævnet er Scherfig i dag derfor ikke til at komme udenom i den danske kulturverden, som han efter eget udsagn har forsøgt at indprente, at kreativitet og en bugnende bundlinje ikke behøver være to uforlignelige størrelser.

Læs også: Sådan ser godt design ud

Om det bliver kultur, kolde kontanter eller juraen, der trækker når han engang forlader Dansk Design Center har han endnu ikke besluttet sig for, ligesom tidspunktet ikke er helt på plads. Sikkert er det dog, at cv'et skal fyldes med mere.

»Jeg bliver stadig mødt at daglige udfordringer her, og der er flere knapper at dreje på, men når det er sagt, så er det ikke et job, jeg skal sidde i resten af mit liv,« siger han selv.