Kropsnær mode udfordrer habitten

Moderne jakkesæt bliver smallere og sidder tættere til kroppen. Det udfordrer både konstruk­tionerne og metervaren, der konstant er under pres, når du bevæger dig.

»Pep, du har ravnet dine bukser«. Bayerns Münchens træner, Pep Guardiola, går i særdeles stramme jakkesæt. I Champions League-kvartfinalen mod FC Porto i april gav trænerens bukser op. Christof Stache/AFP
Læs mere
Fold sammen

Jakken sidder helt tæt, og bukserne sidder næsten endnu strammere om kroppen i de fleste habitter, der sælges i øjeblikket.

Sådan er moden, og kigger man rundt på bøjlerne hos de store mærker, så fortsætter tendensen for fuld styrke – også hos mærker, der tidligere var mere rummelige i pas­formen.

Det giver udfordringer, hvis man ikke lige passer ned i en størrelse 50. Det lægger i bogstaveligste forstand også maksimalt pres på habittens konstruktion og selve metervaren, altså det stof, som habitten er syet i.

»Kravene til metervarerne bliver skærpet i takt med, at pasformen bliver smallere. Der er ganske enkelt mindre af stoffet der, hvor det påvirkes mest, når man bevæger sig, og der skal ikke meget til, før man næsten trækker direkte i syninger og samlinger, og det slider mere end tidligere, hvor der var mere stof at give af,« forklarer Michael Steen Larsen, indehaver af Bindesbøl i København.

Indbyggede funktioner

De øgede krav til habitten er dog ikke ubetinget en beklagelig udvikling, for det skærper innovationen hos de virksomheder, der væver metervaren til alverdens habitter, og det giver nye fordele hos forbrugerne.

De senere år er stofferne blevet udviklet i retning af, at der bygges flere funktioner ind i dem til gavn for komforten.

Det begyndte for mange år siden med uldkvaliteter med indbygget stretch. Den teknik kan leveres i selv billige metervarer i dag, men sådan har det ikke altid været.

De højteknologiske stoffer begynder typisk deres liv i de allerdyreste metervarer og drypper efterhånden ned i de billigere habitter efter nogle år.

»Et godt eksempel er metervarer i cashmere, hvor man nu ser, at kundernes ønsker til snævre pasforme betyder, at der fra de mest eksklusive producenter kan leveres habitter i cashmere med to procent strech,« siger han.

En anden højteknologisk udvikling er italienske Zegnas metervarer, hvor der lidt populært sagt er indbygget solbriller. Det skal forstås på den måde, at stoffet er behandlet med en teknik, der betyder, at ca. 80 procent af solens ultraviolette stråling reflekteres væk fra stoffets overflade via en speciel coatning, der ikke kan mærkes i forhold til, at overfladen bliver skinnende eller mere glat.

Zegna kalder stoffet for »Cool Effect« og reklamerer med, at man i den type habitter kan gå i mørke farver – selv i direkte solskin – uden at koge over af sved. I beskrivelsen af stoffet skriver virksomheden, at en habit i denne metervare føles ti grader køligere indeni end en traditionel habit i samme stofkvalitet.

»Lige nu er det meget kostbare meter­varer og ikke rigtig noget, man har brug for i Danmark, men egenskaberne ender med garanti i billigere udgaver i de kommende år, så flere kunder får glæde af komforten,« vurderer Michael Steen Larsen, der har over 30 års erfaring med habitter fra en række store brands.

Komfort og åndbarhed i jakkesættet handler i øvrigt ikke kun om moderne avanceret teknologi, for en kvalitetshabit med fuld canvas i hestehår ånder bedre end en konstruktion, der er limet sammen, ganske enkelt fordi canvasen bedre absorberer kroppens fugt og tilpasser sig kroppens form. Habitter med denne klassiske konstruktion er dog uhyre kostbare, og priserne begynder fra omkring 10.000 kr.