Krisen koster Aamund 300 mio.

Finanskrisen har fået aktiekurserne i Asger Aamunds selskaber til styrtdykke, og det har indtil nu givet den kendte erhvervsmand et gevaldigt aktietab på 300 mio. mio.

Foto: Claus Bjørn Larsen. Krisen koster Asger Aamund dyrt.
Læs mere
Fold sammen
Krisen i den finansielle sektor har gjort rigtig ondt på erhvervsmanden Asger Aamund, hvis aktier har tabt over 300 mio. kr. i værdi siden begyndelsen af 2008.

Det er især rigmandens ejerandele i de to biotekselskaber Bavarian Nordic og Neurosearch, der har kostet den tidligere direktør dyrt, for de to selskaber har i løbet af 2008 og indtil i går begge kunnet se deres aktiekurs blive mere end halveret, hvilket har kostet selskabets aktionærer og især Asger Aamund dyrt.

Han sidder nemlig tungt på aktierne i Bavarian Nordic, hvor han ejer 16 procent af aktierne og samtidig er formand, mens han ejer lige under fem procent af Neurosearch.

De massive aktietab har samtidig ædt en stor del af egenkapitalen i erhvervsmandens private investeringsselskab A.J. Aamund A/S, som nu kun er på godt 100 mio. kr. mod over 750 mio. kr. for blot to år siden.

Aktiemarkedet er en kontantautomat
De styrtdykkende aktiekurser til trods siger Asger Aamund dog til Business.dk, at han fortsat holder fast i sine biotekaktier, selv om det i høj grad frustrerer ham, at både NeuroSearch og Bavarian Nordics aktiekurs langt fra afspejler de værdier, der findes i selskaberne.

”Aktiemarkeder er blevet en kontantautomat, hvor folk desperat forsøger at veksle deres aktier til penge, og det går ud over sunde selskaber, som Bavarian Nordic og Neurosearch. Selskaberne resultater taler for sig selv, men kan i øjeblikket nærmest købes blot for de penge, de har liggende i kassen,” siger Asger Aamund, der stoppede som formand i NeuroSearch i april sidste år.

Han understreger, at selv om aktiekurserne tordner i bund, får det på ingen måde ham til at overveje et brandudsalg af sine aktier.

”Jeg ser mine aktier ligesom et parcelhus. Det er en langsigtet investering, og det klogeste er at holde fast i dem, især nu hvor de falder så meget. Det er jo kun, hvis jeg sælger aktierne, jeg rent faktisk taber penge,” siger han.

 
Læs også:

De rigeste kendisser under 30

Dansk økonomi balancerer på en knivsæg

Verdens mest indflydelsesrige virksomheder