Kraka – den nye kloge dreng i klassen

Store virksomheder har opdaget, at den nyetablerede tænketank Kraka kan lave analyser, der presser politikerne. Dermed har erhvervsorganisationerne fået en konkurrent, men også en mulig samarbejdspartner.

branding: Peter Mogensen er direktør for Kraka og skal profilere tænketanken som en uafhængig aktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Daugaard

Først var det topvirksomheder som Novozymes, Coloplast og Danish Crown. Nu er Mærsk gået skridtet videre og er blevet fast sponsor. Nogle af de helt store virksomheder herhjemme springer deres egne erhvervsorganisationer over og går direkte til den nye tænketank Kraka for at få lavet samfundsanalyser, der kan skubbe tøvende politikere i den rigtige retning.

Efter en lidt svær begyndelse blev der forleden jublet hos økonomerne i Kraka, da den uafhængige tænketank fik noget nær det endelige ridderslag: Nu har ikonvirksomheden Mærsk meldt sig ind i den faste støttekreds og lægger ikke skjul på det over for offentligheden.

Det følger i kølvandet på, at tunge erhvervsorganisationer som DI og Dansk Byggeri sammen med en række andre sponsorer netop har valgt at spytte et tocifret millionbeløb i Kraka-kassen til et regeringsuafhængigt kommissionsarbejde, der skal udrede krisens årsager og ordinere den fremtidige medicin.

Hvor den anden store private tænketank CEPOS – med sin mere hemmeligholdte sponsorkreds – leder efter den liberale sandhed, søger Kraka angiveligt efter den nøgne, og det er der åbenbart et udækket behov for.

Organisationernes Kreml-image

En af forklaringerne er, at organisationsverdenen og dens egne cheføkonomer måske er ved at få sig et afsenderproblem. Nok bider pressen stadig på, når mylderet af organisationer planter endnu en historie baseret på standardkonceptet: »En ny undersøgelse viser«.

Men Christiansborg kommer let til at opfatte det som noget, der er lige så forudsigeligt som »nyt fra Kreml«, når organisationer som DI og Dansk Erhverv kommer med endnu en rapport, der – igen-igen – viser, at erhvervslivet flygter, hvis ikke selskabsskatten sættes ned.

Den kyniske vurdering af erhvervs- organisationerne – og også af fagbevægelsen – er, at de regner baglæns i deres analyser. Organisationerne kender konklu- sionerne og finder de argumenter, der passer til.

Hverken CEPOS eller Kraka – opkaldt efter en kløgtig og snarrådig kvinde fra den nordiske mytologi – er bundet af samme taktiske hensyn. De kan fra hvert deres ståsted give analyser og forslag kant uden at behøve at være bange for, at et eller andet toneangivende medlem i baglandet brokker sig, fordi der bliver trådt på snævre erhvervs­interesser.

Den mekanisme har flere virksomheder luret. Novozymes, Coloplast, Danish Crown, Martin Professional og Rockwool har – i en usædvanlig alliance med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) (se Berlingske Business Magasin 7. februar 2013) – allerede fået Kraka til at lave en analyse, der tidligt i januar var med til at presse regeringen ud af busken og bebude konkurrenceevnepakken. Analysen giver bud på, hvordan Christiansborg kan være med til at fastholde og skabe produktionsarbejdspladser herhjemme.

Privatbetalt kommission

Nu skal Kraka sammen med to tidligere økonomiske vismænd stå for en såkaldt krisekommission, der bliver den første privatfinansierede kommission herhjemme. Normalt har den siddende regering patent på den type initiativer. VK-regeringen nedsatte blandt andet Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen beregnet til at være politiske tag selv-borde. Mange af forslagene havde folkestemningen imod sig og blev hurtigt lagt ned i regeringens skuffer.

Ideen til Kraka blev født i Politikens Hus i frustration over, at Fogh-regeringen stort set ikke tog en eneste reformbeslutning, selv om problemerne tårnede sig op i horisonten. Den borgerlige regering delte i lange perioder kun penge ud og lod den offentlige sektor vokse. Først til allersidst turde VK-regeringen røre ved efterlønnen.

Politikens nu afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden og bladets daværende politiske kommentator Peter Mogensen – cand. oecon. med fortid i Finansministeriet og Statsministeriet – mente, at den danske velfærdsmodel ville være ude af stand til at overleve, medmindre der tages langsigtede, besværlige beslutninger. Ikke bare nogen, der hviler på tilfældige folkestemninger.

Analysen var, at nogen måtte levere det fagligt kompetente skyts, der både er uafviseligt på Christiansborg og opdrager danskerne i den rette reformlære.

Men begyndelsen for Kraka var ikke uden problemer: Hvem ville sponsere? Og bestyrelsen var også præget af begyndervanskeligheder. I krogene var der nok en og anden, der allerede skadefro frydede sig. Initiativer fra Rådhuspladsen må hellere end gerne blive lidt til grin.

I dag har Kraka ansat tunge økonomer med fortid i blandt andet Finansministeriet og vismændenes sekretariat. Målet er at matche regeringens budgetbisser, men samtidig har tænketanken en frihed, embedsmændene aldrig får.

Kraka er ikke bundet af, hvad der lige for øjeblikket er opportunt for den siddende regering. Tænketanken kan frit tage emner op, som centraladministrationen må holde sig fra, indtil der kommer en ny regering med en anden farve.

Private vismænd

Det kunne lyde som en privat udgave af de økonomiske vismænd, og det er nok ikke helt forkert. Men Kraka-økonomerne ser foreløbig ud til at være mere hands-on-frække end den 50 år gamle vismandsinstitution. De vil arbejde på den kortere reformbane, hurtigt analysere regeringens udspil for at komme med i mediestrømmen og plante deres egne analyser, så eksponeringen bliver så stor som muligt.

Hvad er Kraka-projektets største risiko?

At regnehovederne en dag bliver lidt for kække og kommer til at lave en alvorlig, faglig bommert, så der rystes på hovedet de forkerte steder.

Samtidig må Krakas direktør Peter Mogensen – kendt fra det nu lukkede TV 2-program »Mogensen & Kristiansen« – i gang med at vise andre facetter end blot showmanden, der uddeler ugentlige æselører til navngivne politikere.

Kald det en personlig rebrandingproces. Det er nok mere økonomen med fortid i centraladministrationen end TV-Mogensen fra det røde ringhjørne, som regeringen, erhvervslivet og organisationsverdenen i fremtiden skal lægge ekstra mærke til. Det er i hvert fald en forudsætning, hvis Kraka skal blive en aktør, der skaber det uafviselige skyts til, at politikerne træffer de ubehagelige, men nødvendige beslutninger.