Konsulenthus: Det offentlige er presset i kampen om kandidaternes gunst

En undersøgelse fra Ballisager viser bekymrende tendenser, mener konsulenthusets chef. Det offentlige sakker i dag bagud, når det handler om at tiltrække nye medarbejdere.

Morten Ballisager er stifter af Konsulenthuset ballisager. Fold sammen
Læs mere

Den store, danske offentlige sektor har traditionelt været en magnet på mange kandidater. Ordentlige arbejdsforhold, jobsikkerhed og muligheden for opkvalificering har typisk været argumenter, der har kunnet tiltrække arbejdskraften.

Det billede kan dog være ved at ændre sig. Det konkluderer Morten Ballisager, der er chef for Konsulenthuset Ballisager, hvis ca. 70 personer store team udfører konsulentopgaver inden for eksempelvis virksomheders rekruttering, men som også har et analytisk ben.

I forbindelse med sin årlige undersøgelse blandt omtrent 1.000 offentlige og private virksomheder noterer Ballisager sig et nyt mønster. Det er sket et skred i mængden af jobansøgere til de forskellige områder. Mens det private erhvervsliv trods højkonjunkturen opretholder et stabilt antal ansøgere, så falder antallet af ansøgere til offentlige job.

»Vores undersøgelse viser, at på få år har det offentlige mistet næsten hver tiende ansøger. Det er faktisk en mærkbar størrelse. Vi oplever, at de offentlige arbejdsgivere er bekymrede over udviklingen. De har traditionelt haft relativ god adgang til de unge, men nu bliver deres rekruttering udfordret,« siger han.

Konjunktursmerter

Rekrutteringsundersøgelsen fra Ballisager viser, at mens det private erhvervsliv gennemsnitligt får 47 ansøgninger til én stilling, så får det offentlige i dag 59 ansøgninger. Forskellen mellem de to er ikke i sig selv overraskende. Den har altid været der.

Det bekymrende er i Morten Ballisagers optik, at antallet af ansøgere til det private ligger stabilt, mens antallet af ansøgere til det offentlige siden 2016 er faldet fra gennemsnitligt 64 ansøgninger pr. job. Det ville være oplagt at skyde skylden på den økonomiske højkonjunktur, vi oplever lige nu, men den vil Morten Ballisager ikke tillægge for meget vægt.

»Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at det private erhvervsliv kan fastholde antallet af ansøgninger i perioden. Det viser, at der er ansøgere derude. Men det private og det offentlige kæmper selvsagt om kandidaterne, og her viser det sig, at den ene part reelt ikke mærker noget til konjunkturerne – det er den anden, det offentlige, der mærker alle konjunktursmerterne,« siger han.

Det offentlige skal oppe sig

Morten Ballisager peger på en række årsager til, at udviklingen ser ud til at gå den forkerte vej for det offentlige. Elementer som budgetnedskæringer og effektiviseringer spiller ind. Det har blandt andet påvirket efteruddannelsesmulighederne i det offentlige, og samtidig trækker det fokus væk fra det samfundsnyttige element, der er i mange offentlige job.

Derudover peger han på, at det offentlige efterhånden har ry for at have dårligere chefer. Om det er sandt eller ej, er underordnet. Selvom det er på rygteplan, så vil det påvirke ansøgerne. Endelig så handler det i hans øjne også om, at det private har oppet sig, når det kommer til medarbejderforhold – eksempelvis i forhold til work-life balance, som er et centralt punkt i mange private virksomheder i dag.

Morten Ballisager mener, at det offentlige bør tage udviklingstendenserne alvorlige.

»Det offentlige bliver nødt til at finde ud af, hvordan de bliver attraktive. De skal have fokus på, hvordan de bliver den oplagte arbejdsplads for specielt de unge. Dem er de nemlig afhængige af. De unge har i dag en forventning om, at deres arbejde kan videreudvikle dem. Det kan det offentlige. De skal bare huske at fortælle om det,« siger Morten Ballisager.