Komikerpar taber penge på Klovn

Komikerparret Frank Hvam og Casper Christensen har ikke formået at score gevinsten på tv-serien Klovns enorme popularitet.

Frank Hvam behøver ikke se sur ud, selv om ham og Casper Christensens selskab giver underskud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Komikerne Frank Hvam og Casper Christensen er netop gået i gang med optagelser til sjette sæson af deres succesrige tv-serie Klovn, hvor de på skift havner i pinlige situationer og dummer sig.

Men selv om serien indtil videre har været en ubetinget succes og 149.000 fulgte seriens sidste afsnit, har seriens succes ikke fået kasseapparatet til at klinge i komikerparrets fælles selskab Nutmeg Movies, der producerer Klovn i samarbejde med Zentropa.

Selskabets nyeste regnskab viser nemlig et underskud på 58.000 kr., som de to komikere i ledelsesberetningen beskriver som ”ikke tilfredsstillende”.

De to komikere ejer selskabet i fællesskab med hvert af deres private firmaer, som for Frank Hvam vedkommende hedder Kvabs, mens Casper Christensens virsomhed har fået navnet Pepfugl.

Prominente gæster
Klovn har ellers været en af TV2 Zulus største succeser, og alene fjerde sæson af serien, hvor de to komikeres fælles ven Jarl Friss-Mikkelsen dør under et bowlingarrangement i Valby, var den mest solgte udgivelse fra Universal i 2007 med 88.000 solgte eksemplarer.

Den populære sitcom havde premiere i 2005 og har gennem samtlige sæsoner altid haft en række prominente gæsteskuespillere herunder Michael Laudrup, Klaus Riskær og Flemming Østergaard.

Den femte og seneste sæson af Klovn blev første gang vist d. 3 marts, og her kunne man blandt andet opleve hvordan Frank Hvam og kæresten Mia blandt andet forsøger at adoptere et barn, mens Casper Christensens hjem bliver røvet, da Frank Hvams kvabsede hund Muffi ikke har gjort sin pligt som vagthund.

Casper overgår Frank
På trods af underskuddet i de to stand-upperes fælles filmselskab har de dog hver især haft en solid fortjeneste i deres private selskaber i 2007.

Begge selskaber er meget sparsomme i deres oplysninger men skriver blot, at virksomheden udfører ”kunstnerisk virksomhed”.

Men til trods for deres fælles beskæftigelse har Casper Christensens firma Pepfugl dog tjent over 1,2 mio. kr., mens den i tv-serien så uheldige Frank Hvam i 2007 har tjent tæt ved 900.000. kr.