Kom »work-in-Denmark«

Som led i regeringens handlingsplan for at tiltrække fremmed arbejdskraft åbner Udenrigsminsteriet et såkaldte »Work-in-Denmark-center«. Pilotprojektet skal tryllebinde indere, kinesere og andre til at foretrække Danmark, når de søger arbejde i udlandet.

Til en pris af mellem 3-4 millioner årligt starter Undenrigsministeriet et »Work-in-Denmark Center« mod øst, som skal gøre det mere attraktivt at tage sækken på nakken og arbejde i Danmark.

Der foreligger ikke endnu præcise oplysninger om, hvor centret skal ligge, men ifølge kilder i Udenrigsministeriet er det højst sandsynligt i Asien.

Agressive ambassader
Det nye center, som tilknyttes en udvalgt ambassade, får omkring fire ansatte, herunder en person fra Udlændingeservice, som skal gøre visum- og jobsøgning mere smertefrit for mulige ansøgere. Pilotprojektet forventes fuldt arbejdsdygtigt i 2. kvartal af 2008. Udenrigsministereren sagde under sin fremlægning af det nye tiltag at:

»Vi er for sjældent det oplagte valg for en udenlandsk arbejdstager. Derfor styrker vi markedsføringen af Danmark som arbejdsland. Vi skal fortælle den gode historie om at leve og arbejde i Danmark og derigennem tiltrække flere kvikke hoveder og flittige hænder til Danmark.«

Og han tilføjede:

»Jeg er i den forbindelse meget tilfreds med, at vi med handlingsplanen får mulighed for at afprøve konceptet om »Work-in-Denmark Center« på danske ambassader. En »one-stop-shop« for både udenlandsk arbejdskraft og danske virksomheder og organisationer, hvor størstedelen af sagbehandlingen kan samles på ét sted.«

Målrettet indsats
Ambassadernes rolle bliver dermed langt mere fratrædende i den globale kamp om den bedste arbejdskraft. »Work-in-Denmark Centret« skal sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Udlændingeservice og ambassaderne være med til at målrette indsatsen på at finde kvalificeret arbejdskraft indenfor helt specifikke jobgrupper.

Udover centret vil man også, fra regeringens side fokusere på at lave en offensiv markedsføringsstrategi med presseartikler i udvalgte fagblade og kampagner på udenlandske universiteter.

I næste måned arrangeres en test-jobmesse i Prag, hvor danske virksomheder deltager i et forsøg på at lokke jobkandidater mod nord. Det samlede budget for regeringens offensive globale markedsføring af Danmark er på 412 mio. kr. over fire år.