Kønskvotering rykker nærmere

Den første store tyske virksomhed har nu frivilligt indført en kønskvote for chefer, og i Holland er ligestilling i topledelsen allerede blevet et lovkrav. Måske handler kvoterne mere om politik end om ligestilling.

Business portr¾tter. Uffe Gardel Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kønskvotering til topposter har aldrig rigtig været noget brændende spørgsmål i Danmark. Vi har noteret os, at Norge tilbage i 2002 indførte en 40 procents kvote til bestyrelser, men det er ikke et emne, der engagerer mange herhjemme. Det populære standpunkt synes at være det, som ligestillingsminister Lykke Friis (V) indtager, nemlig at kvoter ville mistænkeliggøre kvinder på topposter. Imens bevæger tingene sig ude i Europa. Forleden meddelte Deutsche Telekom, at den som det første af de store tyske koncerner indfører en kvindekvote: I 2015 skal 30 procent af stillingerne i de øverste og mellemste ledelseslag være besat med kvinder. I en pressemeddelelse forklarede den store koncern, som staten direkte og indirekte ejer 32 procent af, at "Telekoms direktion er overbevist om den virksomhedsøkonomiske nødvendighed af en kvindekvote. Undersøgelser viser, at virksomheder med en højere kvindeandel opnår signifikant bedre resultater og højere rentabilitet". Med andre ord: Telekom gør det for pengenes skyld, ikke for kvindernes, og den tyske familieminister, Kristina Schröder, bakkede straks op og udtalte, at "virksomhederne har ikke længere råd til at give afkald på kvindernes kompetencer på direktionsgangene". Hun havde dog ikke tænkt sig at følge op med lovgivning om kønskvoter, hverken for ledere, topdirektører eller bestyrelser. Direktørkvoter: Der er efterhånden en lille håndfuld europæiske lande, som har indført eller er i færd med at indføre kvindekvoter for private virksomheders bestyrelser. Ud over Norge har Spanien og Holland sådan en regel; i Frankrig er den på vej med regeringens opbakning, og i Belgien er den blevet foreslået af gruppeformanden for det største parti i senatet, CD&V. Holland er gået ekstra langt, idet det som det formentlig første land i verden ikke bare har kønskvoter for bestyrelser, men også for direktioner: Fra 2016 skal mindst 30 procent af direktionsmedlemmerne i virksomheder med over 250 ansatte være kvinder. Hvilket har fremkaldt en langvarig debat og betydelig skepsis i landet, eftersom det faktisk ikke engang er tre ud af ti kvinder, der arbejder fuldtids i Holland. Så målet kan blive svært at nå uden at trække udlændinge ind i de hollandske direktioner, men det kan selvfølgelig være en god ting i sig selv. Signalværdi: Debatten ude i Europa løber ad ganske de samme linjer som herhjemme. Tilhængerne af kvoter siger, at det er til virksomhedernes eget bedste, og at det med den nuværende udviklingshastighed vil tage mindst 50 år, før der er kønsbalance i ledelserne. Modstanderne siger, at kvinder skal ansættes på
deres kunnen, ikke deres køn, og de peger på, at erhvervslivet allerede nu gør en masse. For eksempel viser en undersøgelse fra Accenture i Belgien, at fire ud af ti topchefer forbereder kvinder på en direktionspost, og 60 procent af dem har talentprogrammer, som fremmer kvinders karriere, for eksempel gennem mentorordninger eller tiltag, der skal give en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Vender vi blikket mod Telekoms hjemland, Tyskland, så har hver tredje børsnoterede virksomhed allerede de 30 procent kvinder på mellem- og topniveau, som Telekom nu har sat sig som mål. Yderligere godt en tredjedel har nået 20 procent kvinder. Måske kan Telekoms kvindekvote bedst forstås som et politisk signal.