Kønskvotering, ja tak!

For fem år siden var hun imod kønskvotering. Det er hun ikke længere. Elsebeth Budolfsen, tidligere administrerende direktør i ALK-Abelló, siger, at der ikke er den bestyrelse i Danmark, som hun ikke vil kunne finde en kvalificeret kvinde til. Selv har hun ni bestyrelseshverv.

Elsebeth Budolfsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Elsebeth Budolfsen hverken er eller ser rabiat ud. Tværtimod virker hendes blide træk og den bløde, elskværdige stemme mere karakteristisk for hendes stil. Det skal man ikke lade sig snyde af. Hun kan også blive skarp i stemmen, især når talen falder på andelen af kvinder i danske bestyrelser.

Elsebeth Budolfsen erhvervsmeritter er ikke til at kimse ad. Hun har være admi-nistrerende direktør i ALK-Abelló og koncerndirektør i Chr. Hansen Holding og har i dag ni bestyrelseshverv.

”Jeg kender flere kvalificerede kvinder med stor erfaring – også internationalt – som jeg kan pege på til bestyrelserne. Især inden for biotek-branchen er der mange kvindelige ledere. Jeg tror ikke, du kan nævne en bestyrelse i Danmark i dag, hvor jeg ikke kan finde en kvalificeret kvinde som medlem.”

Hun hilser det velkommen, at Novo Nordisk nu endelig får en kvinde i bestyrelsen.

”Det er fint nok, at man skulle til udlandet for at finde en, men det ville altså have været muligt også at finde én herhjemme. Novo Nor-disk er sent på den, men dét, at en virksomhed, der står for noget af det bedste inden for corperate governance, og at de nu får en kvinde i bestyrelsen, er godt. Det smitter.”

Når kvinder får et ansvar, så vokser de gevaldigt, men de får ikke samme muligheder som deres mandlige kolleger, siger Elsebeth Budolfsen:

”De rammer ofte det så-kaldte glasloft. Vi skal have brudt den onde cirkel og have flere kvindelige ressourcer.”

Hvordan får vi flere kvinder i bestyrelserne?

”Hvis du havde spurgt for fem år siden, var jeg ikke gået ind for kønskvotering. Men jeg ser, at der intet sker, og at man ikke bruger de kvinde-lige talenter, vi har, så må der andre midler til. Jeg mener, at vi ved lov skal fastsætte, at der skal være kvindelig repræsentation i bestyrelserne i de børsnoterede selskaber. Jeg vil ikke sætte procenter på. Jeg har nemlig også set tilfælde, hvor kvalificerede mænd ikke blev valgt til en bestemt post, fordi der skulle et vist antal kvinder med.”

Elsebeth Budolfsen erkender dog også, at kvinder skal blive bedre til at gøre sig selv synlige og ved personalesam-taler gøre opmærksom på, at de er interesserede i et lederjob.

”Det er en balancegang, for som kvinde får man hurtigt prædikatet på sig, at man er en skrap dame. Og det er ikke positivt ment!”

Elsebeth Budolfsen har ikke bare selv haft det godt med som bestyrelsesmedlem at se tingene udvikle sig. Hun er også overbevist om, at hun har bidraget med de erfaringer hun har fra bestyrelser i små og store virksomheder samt sin indsigt som direktør i koncernbestyrelsen i børsnoterede selskaber – eksempelvis hvad der sker, når en lille virksomhed bliver stor, som det var tilfældet, da ALK-Abello voksede fra 25 medarbejdere til mere end 800.

”Der går ofte et halvt års tid, inden jeg har været nok inde i virksomheden til, at jeg har kunnet bidrage. Men det bliver da lettere og lettere, fordi jeg har været inde i mange af problemstillingerne tidligere, så jeg har kunnet trække på min erfaring. Jeg har også bidraget med værdier, som jeg tror er typiske for kvinder: jeg ser ofte alternative løsninger. Jeg synes, at jeg i en forhand-lingssituation er god til at fornemme, hvordan personen i den anden stol også bliver tilfreds.”

Du har haft bestyrelsesposter i 17 år. Kan du se en udvikling?

”Arbejdslivet er helt sikkert blevet mere presset og stresset, og dermed ikke altid så effektivt. Det stiller andre krav til en ledelse. Det er godt for kvinderne. Moderne medarbejdere vil have en anden form for ledelse. De vil ikke længere have en lodret ordre om, hvad de skal gøre. Og her har kvinder ofte en anden tilgang til ledelse. Den nye y-generation kræver et mere holistisk syn i virksomhederne. Det har kvinderne.”

”De virksomheder, der ikke indser det, bliver taberne på lang sigt. De gode med-arbejdere vælger dem fra. De vil arbejde i miljøer, hvor mænd og kvinder er kombi-neret.”