Køn nok til din ansøgning?

Vedhæft dit billede til ansøgningen. Sådan lyder det i jobannoncer fra private virksomheder, men det er diskriminerende, mener Danmarks Magisterforening og HK. Vrøvl, siger karriererådgiver - humanister der vil ind på det private arbejdsmarked skal frem med billedene.

Mange private virksomheder vil have foto vedlagt ansøgningen, når de skal rekruttere nye medarbejdere, skriver Magisterbladet. Det er noget problematisk, siger formanden for Dansk Magisterforenings sektor for privatansatte, Frederik Dehlholm.

“Jeg synes absolut, det er en kedelig tendens, for det lægger op til forskellige former for diskrimination. Det kan give sig udtryk gennem sortering efter for eksempel hudfarve og vægt. Og det er jo ikke den slags kriterier, vi ønsker at blive ansat på, men i stedet på vores evner til at udføre jobbet”, siger formanden for DM Privat, Frederik Dehlholm til Magisterbladet.

Han mener, at loven på området bør strammes.

”Jeg synes, man bør stramme loven, så det bliver klart, at man ikke må sortere på den måde”, siger Frederik Dehlholm.

Også HK fastslog i deres medlemsblad den 28. marts 2007, at HK opfatter arbejdsgivernes krav om foto i forbindelse med ansøgning som et forsøg fra arbejdsgiverens side på at frasortere ansøgere på et useriøst grundlag.

Ingen skønhedskonkurrence
Kritikken fra Dansk Magisterforening og HK er helt forfejlet, mener Bodil Damkjær, stifter af rådgivningsfirmaet JobMaker, der blandt andet bruger en del tid på at hjælpe humanister ind på det private arbejdsmarked. Mange akademikere har de senere år slået dørene ind til det private arbejdsmarked, og den kamp er ikke alene vundet på akademiske CV, siger hun.

”Det er jo ikke en skønhedskonkurrence. Hvis man gør det til noget politisk ukorrekt at sætte et billede på en ansøgning, fratager man en masse mennesker muligheden for at tage et karrierespring. Specielt or humanister, der søger ud i det private erhvervsliv,” siger Bodil Damkjær til Business.dk.

”Vi har alle arketypiske forestillinger om, hvordan mennesker, vi ikke kender, ser ud. Hvis en mand i en virksomhed er vant til at ansætte en cand. merc. og får en ansøgning fra en humanist i arabisk, så kan et billede være med til at vise, at humanisten egentlig ligner de andre ansatte i virksomheden, og dermed give det en chance,” siger Bodil Damkjær.

Frem for at diskriminere, mener Bodil Damkjær, at hendes tid som praktikkonsulent på Metalindustriens Fagskole i Ballerup allerede for ti år siden viste, at billeder i jobansøgninger nærmere kan være med til at afhjælpe det.

”Jeg fik oprettet mange lærepladser til indvandredrenge som praktikkonsulent på Metalindustriens Fagskole i Ballerup, og vi brugte også dengang fotoet til at nedbryde fordomme med. Når man siger Muhammed har folk en forestilling om en ballademager, men hvis de så ser et billede af en pæn ung mand i stedet for, kan det rykke ved det,” siger Bodil Damkjær.

Ekspert: Problematisk men måske nødvendigt
Morten Lassen, der er leder af Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet og tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, mener lige som Dansk Magisterforening, at det kan være problematisk, når virksomhederne beder jobansøgere om at sende et billede med.

“Jeg er meget skeptisk over for, om et foto er et rimeligt grundlag at vurdere ud fra. Spørgsmålet er jo, hvad et foto siger om folks kvalifikationer, og jeg tror, at man gør sig tingene lidt for let, hvis man i et firma mener, at et foto er et retvisende indtryk af folks kvalifikationer,” siger Morten Lassen til Magisterbladet.

Han erkender imidlertid, at medarbejdernes fremtoning betyder meget i nogle typer job.

“I job, hvor der fx er en tæt kundekontakt, vil en vurdering af folks personlighed selvfølgelig have en betydning, og et foto kan her give et første indtryk. Det er måske derfor forståeligt, at de beder om det, men spørgsmålet er, om det er klogt,” siger Morten Lassen til Magsiterbladet.