Klar kommunikation udfordrer de kloge

At sælge sig selv, »small-talke« eller at lave hjemmearbejdet. Der er stadig noget, der hedder stridspunkter og svage sider, selv når man er et talent.

Talent 100. Talenterne lærer om kommunikation. Christina Nielsen. 31 år og statsautoriseret revisor i Deloitte. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christina Nielsen. 31 år og statsautoriseret revisor i Deloitte. Uddannet cand.merc.aud. og har en HD i revisor.

Hvad er udfordringen?

»Vi som danskere er ikke særlig gode til at sælge os selv. Det skyldes måske den danske mentalitet om, at man ikke skal tro, man er bedre end alle andre. Og noget af det, der måske er imod piger i forhold til at trives i erhvervslivet, er det her med at sælge sig selv, uden at man bliver utilpas. Hvordan kan jeg få solgt mig selv på min egen måde i stedet for, at det skal være ligesom, de andre gør det, for det ville jeg ikke trives med. Så at få kommunikeret på min egen måde, uden at det falder uden for konteksten og rammer ved siden af.«

Hvor er du svagest?

»Det er når det går på salg. Det er nemt at fortælle, når noget er konkret og teoretisk. Så når det bliver lidt mindre konkret og måske også at fange modparten.«

Hvorfor er du en del af netværket?

»For at få udvidet netop mit netværk, og få nogle andre input fra folk, som ikke ligner mig. Når man er vant til at være i et type miljø, så er det interessant at høre, hvad andre oplever. Det kan godt være, at vi er puttet i en pulje, men jeg synes især, jeg møder forskelligheder – forskellige mennesker, baggrunde og uddannelser. Det er nok det vigtigste, jeg kan tage med herfra.«

Kunal Singla. 31 år og uddannet cand.merc.jur. fra CBS. Director for Dansk Industris kontor i Indien.

Hvad er udfordringerne?

»Den grundlæggende udfordring er, hvordan man når sit publikum mest effektivt med sit budskab. Det kan lyde elementært, men den analyse er meget vigtig, ikke mindst i en situation, hvor man skal have danske og indiske erhvervsfolk til at arbejde sammen.«

Hvad er dit svage punkt?

»En af de ting, jeg har oplevet i mine to år som ansvarlig for DI’s kontor i Indien, er det betydelige omfang af kommunikative risici, der eksisterer – selv med min internationale baggrund – når vidt forskellige lande- og virksomhedskulturer skal spille sammen. Netop derfor er vigtigt at få afsat tid til at få lavet det forberedende hjemmearbejde og frem for alt at lytte undervejs i dialogen. Og handle og kommunikere på det, der kommer frem i dialogen.«

Hvorfor er du med til de her møder?

»Jeg afsætter tid til netværksmøderne i en travl hverdag, fordi der er et stort udbytte i form af læring, netværk og viden fra dygtige og inspirerende fagfolk fra mange forskellige brancher, som giver mig brugbare værktøjer, jeg kan bruge konkret i mit daglige arbejde.«

Brian Egholm Andersen. 27 år. Uddannet cand.merc.dat. Er digital marketing direktør i Jabra – en del af GN Store Nord.

Hvad er dine udfordringer?

»Det er nok, at jeg har overtaget en afdeling med en masse mennsker, som jeg først nu er ved at lære. Vi er relativt mange mennesker og folk er jo individer. Hvad der fungerer for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for den anden. Så det med at lære folks udgangspunkter, at få alle med på den rejse, så alle føler sig set og hørt.«

Hvad er dit svageste punkt?

»Jeg er ikke så traditionelt socialt orienteret. Jeg er ligeglad med, hvor mange børn folk har, hvor de har været på ferie. Det ligger mig meget fjernt at »small-talke« om den slags, hvor det tit er vejen ind til lidt mere personlig ledelse. Jeg er mere fagligt orienteret. For eksempel hvis du holder et møde i Asien, så starter du den første time med at tale socialt, du må ikke røre forretning. Og så bagefter kan du så begynde. Hvor jeg nok er meget en til-sagen-agtig type, så det er da helt klart det, der er det svære for mig – at skulle tale om folks børn.«

Hvad får du ud at netværket?

»Jeg har jo for eksempel lavet nogle aftaler med Christina (Christina Nielsen fra Deloitte, red.), som er lidt i samme situation som mig, og har mange medarbejdere under sig og har lært meget omkring den proces. Så hun er fantastisk at trække på, som en gratis ledelses-coatch. Så er det bare nogle fede mennesker generelt.«