KL vil have flere førtidspensionister skal i job

KL vil undersøge, om 27.000 borgere, som for længst har fået tilkendt førtidspension, alligevel kan komme i job. Det er urealistisk, og det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, mener forsker.

Foto: Kasper Palsnov. Kommunernes Landsforenings hovedkvarter på Islands Brygge, København
Læs mere
Fold sammen

Danskere, der har fået tildelt førtidspension for over ti år siden, skal ikke længere være fredet fra arbejdsmarkedet. Hvis man kan arbejde – hvor lidt det end måtte være – har man også en pligt til at stå til rådighed.

Med den læresætning som vejviser spiller Kommunernes Landsforening (KL) nu ud med en række forslag, der skal »øge arbejdskraftsudbuddet« blandt borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, skriver Berlingske.

Blandt KLs forslag er, at 27.000 danskere under 50 år, som er tilkendt førtidspension før 2003, skal have »genvurderet« arbejdsevnen for at teste, om de nu kan arbejde lidt.

»Det er nu engang overenskomsten i vores samfund, at dem, som kan, også skal. Ens arbejdsevne afhænger ikke kun af motivationen for at bruge den,« siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KLs arbejdsmarkedsudvalg.

Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening supplerer næsten ti procent af landets førtidspensionister allerede pensionen med lønnet arbejde. Derudover viser kommunernes erfaringer, at nogle af »de gamle« førtidspensionister gennem årene får det bedre. KL skønner, at forslaget vil kunne øge arbejdsudbuddet med op til 5.000 personer.

Det skøn er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Iben Nørup aldeles skeptisk over for.

»Der vil selvfølgelig altid være nogle stykker, som er i stand til at arbejde nogle timer i støttet beskæftigelse. Men forventningen om, at man har en stor arbejdskraftreserve blandt førtidspensionister, er fuldstændig urealistisk,« siger hun.

Se bare på erfaringerne fra de såkaldte ressourceforløb, som kommuner de seneste år har tilbudt borgere som en »sidste arbejdsprøvning«:

»Det koster en masse penge for samfundet og holder sagsbehandlerne i beskæftigelse. Men effekterne i forhold til at få borgerne i arbejde har været praktisk talt elendige,« siger hun.

Dertil kommer det retssikkerhedsmæssige problematiske i at ændre på vilkårene for borgere, der allerede har fået tildelt en livslang pension, påpeger forskeren.

Carl-Erik Nielsen er formand for landsforeningen for førtidspensionister. Han siger, at »man risikerer at gøre en masse mennesker endnu mere syge.«

Formanden mener, at tvungen genvurdering vil være helt urimeligt for de borgere, som lovgivningen fra før 2003 har fredet.

»Og til gavn for hvad, egentlig? Så længe man ikke har jobbene, som man mener, førtidspensionisterne skal tage, skulle man lade være med at skabe endnu mere usikkerhed.«

De seneste år er der gennemført dagpengereformer, tilbagetrækningsreformer, kontanthjælpsreformer, fleksjobreformer, førtidspensionsreformer. Alt sammen for at øge udbuddet ar arbejdskraft. Alligevel er der stadig godt en halv million danskere uden for arbejdsstyrken, som modtager kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge eller lignende ydelser.

På Christiansborg trækker de store partier alligevel stregen ved KLs seneste forslag.

»Der er ingen grund til at rive op i det, vi én gang har vedtaget« siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, der opfordrer kommunerne til at gå længere ad frivillighedens vej, hvis de vil have flere førtidspensionister i job.

Samme budskab lyder fra Venstre:

»Kommunerne burde i stedet bruge energien på at få de mange ledige på dagpenge og kontanthjælp i arbejde frem for at fokusere på dem, der er endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,« siger beskæftigelsesordfører fra Venstre, Hans Andersen:

»Dét er i sig selv en kæmpe opgave, som burde optage al deres tid.«