Kirsten Kastberg Møller

Smag for resultater

Kirsten Kastberg Møller, development scientist, Chr. Hansen A/S. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke mange job, hvor man fordyber sig i kompleks videnskab for senere bogstaveligt talt at kunne købe og smage på resultatet. Men det er tilfældet for Kirsten Kastberg Møller, der hos Chr. Hansen A/S formulerer og designer byggestenene til nye mejeriprodukter på butikshylder kloden rundt.

Hendes ph.d. førte til flagskibet SaltLite, en kultur- og enzymblanding, der muliggør en betydelig reduktion i saltindholdet i ost. Fra mejerividenskaben har den 33-årige bevæget sig længere over på udviklingssiden, hvor hun i dag arbejder i krydsfeltet mellem forskning og de kommercielle afdelinger.

»Det er et meget udfordrende område forskningsmæssigt, og samtidig er det applikationsnært. Der er konkrete resultater. Det er spændende i en virksomhed, hvor der er højt til loftet,« fortæller Kirsten Kastberg Møller.

Hendes faste samarbejdspartner i virksomheden, global marketing manager Timothy Wallace, fremhæver videnskabskvindens evne til at formidle.

»Det er en af de helt store udfordringer i vores verden at kommunikere komplekse problemstillinger. Det er Kirsten rigtig god til.«

Kirsten Kastberg Møller

33 år, development scientist, Chr. Hansen A/S.

2012: Ph.d. dairy science & technology, Københavns Universitet.

2006-2007: Laboratory assistant, Danisco.

2008-2009: Research scientist, Chr. Hansen A/S.

2009-2012: Ph.d. student.

2012-: Development scientist, Chr. Hansen A/S