Kina handler resolut

Fire dages komitémøder giver fingerpeg om Kinas fremtid.

Kinas premierminister Wen Jiabao. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cirka to gange om året lammes trafikken i Beijing, fordi de 300 medlemmer af Kommunistpartiets Centralkomité med følge mødes i regeringsbygningerne for at udstikke kursen for de kommende år. Til gengæld hæmmes landet ikke – tværtimod.

Møderne åbenbarede endnu engang Kinas beslutsomhed. Endnu engang skruer Kina op for de satsninger på strategiske industrier med grønne islæt bl.a. alternativ energi, biotek, new-generation it, grønne biler, energibesparende og miljøbeskyttelse initiativer.

De nye industrier ventes at tegne sig for 8 procent af landets BNP i 2015 og 15 procent i 2020.

På centralkomitémødet lagde premiereminister Wen Jiabao også op til en større grad af åbenhed i det politiske system – men i milde vendinger, for en stærk opposition trækker i en modsat retning.

De fire dages møder i Beijing gav også et fingerpeg om præsident Hu Jintaos efterfølger i 2013, da Kinas vicepræsident, Xi Jinping, mandag blev valgt som næstformand for en magtfuld militærkommission.

Frygten for en overophedning af den kinesiske økonomi var også på agendaen, og tirsdag handlede centralbanken, People’s Bank, kontant ved for første gang siden december 2007 at sænke renten. Kinas inflation endte i august på 3,5 procent – det største hop i 22 måneder. Tidligere forsøg på nedkøling af økonomien har ikke haft den ønskede effekt.

Læs flere globale nyheder i Berlingske Nyhedsmagasin 22. oktober.