»Kina er vokset fra Vestens idealer«

Chan eller Bond. Der er sket et skred i den kinesiske markedsføring de seneste 10-15 år. I marts-dagbogen fortæller GLOBE-studerende Sofie Bonde Holt, hvordan Kina er løbet fra Vestens værdier.

Jakob Fredsgaard Simonsen. Seks CBS-studerende fra en international uddannelse. De er alle en del af GLOBE. Fold sammen
Læs mere

Nu har vi levet og studeret i Hong Kong i tre måneder, og det er efterhånden næsten med en vis elegance, at vi »GLOBEre« navigerer os gennem menneskemængden i storbyens travle, fugtige gader.

Giver man sig engang imellem tid til at stoppe op og kigge rundt, mødes ens blik af endeløse reklamesøjler af asiatiske modeller med porcelænshvid hud, skinnende sort hår og mandelformede øjne, smilende ud til et ellers uopmærksomt publikum af forbrugere.

Men sådan har det ikke altid været. Ifølge vores kinesiske marketingprofessor skal vi ikke mere end 10-15 år tilbage, før de samme søjler var domineret af reklamer med vestligt udseende mænd og kvinder. Hvad har forårsaget dette skift? Har Vesten mistet sin attraktionsværdi i Kina?

Det genkendelige forbillede

Kinas svimlende økonomiske opsving, en stigende national stolthed og en aftagende kløft i kvalitetsniveauet mellem vestlige og lokale mærker har vendt op og ned på opfattelsen af Vesten som overlegen i forhold til Østen.

Kina har i høj grad formået at få vækst succesfuldt på sine egne, ikke-vestlige principper i et unikt politisk system, der kombinerer statskapitalisme med tilpas økonomisk fleksibilitet til at sikre finansiel fremgang.

Med successen tyder det på, at Kina har fundet sine egne ben og fået selvtillid nok til at tro på egne idealer, og i højere grad vende opmærksomheden væk fra Vestens.

Vi har i vores hverdag med lokale værelseskammerater oplevet, hvordan det er koreansk og kinesisk pop-musik, det såkaldte K-pop og C-pop, der bliver spillet på værelset fredag aften – og ikke Rihannas ørehængere.

»I think her lyrics are weird. I don’t understand them,« er den umiddelbare reaktion fra en værelseskammerat.

Det er måske i virkeligheden hele kernen bag tendensskiftet: Association. Hvis overlegen kvalitet ikke længere adskiller produkterne fra hinanden, bliver det vigtigere, at forbrugeren kan genkende sig selv i kulturen bag produktet, forklarer vores professor i kinesisk marketing.

På spørgsmålet om, hvem den gennemsnitlige kinesiske forbruger er i dag – hvis han selv skulle vælge – skulle være af James Bond-typen eller mere som Jackie Chan, er vores professor klar i sit svar: Jackie Chan. Men havde man spurgt ham for 15 år siden, havde han ikke været så sikker.

Helena må skiftes ud

Alt imens foranledes et slående stort antal vestlige firmaer i Kina og Hong Kong stadig til at plastre sine butiksvinduer til med fotografier af solbrune, blonde og blåøjede modeller efter en idé om, at verdens andenstørste økonomi stadig sukker efter vestlige standarder.

Måske er det på tide, at vi i Vesten erkender, at Kina i sin opblomstring er vokset fra os og fra det, som vi hidtil har anset som universelle idealer. Den nye udfordring bliver at sikre de kinesiske forbrugeres association til vestlige mærker, og det kræver nok i første omgang, at Helena Christensen bliver udskiftet med sin asiatiske ditto på Hong Kongs trange reklamesøjler.