Kina er også en masse forbrugere

Selv om Kina er fattigt, er store dele af landet på vej mod velstand på europæisk niveau. Vesten har måske undervurderet det indenlandske forbrugs betydning for Kinas vækst.

Uffe Gardel Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad mon Kinas forbrugere gerne vil købe af os? Det er utvivlsomt et spørgsmål, man stiller sig selv rundt om på direktionsetagerne i den vestlige verden. Kina kan nemlig i løbet af dette tiår overhale Japan som verdens største forbrugermarked. Denne spådom fremsatte Deutsche Bank for nylig i en analyse af forbrugerne i verdens største land. Privatforbruget i Kina svarer i dag kun til 16 procent af USA’s privatforbrug og 56 procent af Japans. Men de høje kinesiske vækstrater – og de lave vestlige – vil ændre det billede. I 2020 vil de amerikanske forbrugere til sammen stadig købe for tre gange så meget som de kinesiske forbrugere. Men større vil forskellen altså ikke være, og Japan vil være overhalet. Som bekendt er det kinesiske bilmarked allerede verdens største, og markedet for forbrugsvarer som mobiltelefoner og hifi-anlæg vokser eksplosivt. Velstand: Med i billedet hører, at Kina i økonomisk forstand ikke er ét, men mange lande. Landets rigeste provins er Shanghai, og her er BNP pr. indbygger allerede i dag på niveau med EU’s to fattigste lande, Rumænien og Bulgarien. Resten af Kina er naturligvis fattigere. Shanghais to naboprovinser har kun et BNP pr. capita på tre femtedele af Rumæniens og er dermed lige så fattig som Albanien. Men det kræver kun simpel procentregning at konstatere, at med den nuværende vækst vil en lang række af Kinas provinser både ved kysten og langs grænsen til Mongoliet om ti år have nået et velstandsniveau, som er højere end det, Rumænien og Bulgarien har i dag. Værdi: Udviklingen har konsekvenser, både for Kinas rolle i verdensøkonomien og for vestlige virksomheders forretningsmodeller. Konsulenthuset McKinsey har analyseret lidt på Kinas handelstal for at se, hvor stort et bidrag Kinas indre økonomi egentlig yder til landets vækst. Konkret har McKinsey set på hvor stor en del af landets eksport, som er tilført værdi i landet, og som altså ikke bare består af råvarer, der importeres og samles, før de sendes videre. I bilindustrien er der således forskel på, om Kina importerer færdige motorer, der bare skal sættes ind i bilerne, eller om man importerer maskindele til at fremstille motorer af. Konklusionen er, at omtrent halvdelen af den kinesiske eksport består af værdi skabt i landet. Og andelen er stigende. Så hvis ens forretningsmodel bare bygger på at bruge billig kinesisk arbejdskraft til at samle færdigt designede komponenter, er det nok på tide at flytte et andet sted hen, råder McKinsey. Der er andre tegn på, at vi har undervurderet det indenlandske forbrugs betydning for Kinas vækst; landet slap for eksempel igennem verdenskrisen uden at gå i recession. Så det kinesiske hjemmemarked er mere interessant end normalt antaget. Vestlige virksomheder bør "få en mere detaljeret forståelse af det kinesiske marked, skabe produkter, der tiltaler den kinesiske forbruger og finde effektive måder at markedsføre og distribuere dem på – i konkurrence med stadig mægtigere kinesiske virksomheder," lyder McKinseys råd.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 8. oktober.