Kendt gourmet-kæde i problemer

23 fødevarebutikker i betalingsstandsning. Advokat kæmper for redning

Emmerys på Frederiksberg Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Langvad Nilsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bageri- og delikatessekæden Emmerys er i alvorlige økonomiske problemer. Gourmetkæden er i betalingsstandsning, fordi selskabet er i pengenød. I øjeblikket arbejdes der hårdt i kulisserne for at finde en køber til kæden, der består af 23 butikker på gode adresser i Aarhus og København.

»Der er meget stor interesse for virksomheden, og jeg tror, den vil blive solgt eller få nye investorer. Vi har ikke et aktuelt bud, men jeg forventer en løsning i løbet af nogle uger,« siger Jørgen Hauschildt, der er partner i advokatvirksomheden Bech-Bruun, til Jyllands-Posten

Han er tilsynsførende og varetager kreditorernes interesser. Driften er flyttet til et datterselskab, og kreditorerne har overtaget anparterne. Det er ifølge Jørgen Hauschildt sket for at sikre ro om selskabet og finde en løsning, så kæden kan fortsætte. Kreditorernes eventuelle tab afhænger af, om det lykkes at skaffe nye investorer eller sælge Emmerys.

Flere år med underskud

Det er ikke første gang, at Emmerys har problemer med økonomien. Kæden har haft flere år med underskud, og undervejs er der blevet tilført ny kapital til selskabet. Omsætningen i butikkerne nærmer sig 100 mio. kr., og problemet er først og fremmest svigtende indtjening.

Læs også på evb.dk:

Tivoli vil drive konkurs-truet restaurant

6 stjernekokke med kniven for struben

Danmarks bedste til at tjene penge på gourmet-mad