Kender du et talent?

Hjælp Berlingske Nyhedsmagasin med at udvælge unge talenter

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske Nyhedsmagasin sætter igen i 2011 fokus på unge talenter. I særnummeret Talent100, der udkommer til marts, tegner vi et billede af erhvervslivets kommende profiler gennem portrætter af 100 udvalgte talenter.

De 100 talenter er fagligt kompetente, de har ledelsesmæssige erfaringer eller ambitioner; de har leveret resultater og har potentialet til at blive en af fremtidens ledere. Og så er de max 35 år.

Men hvem skal de 100 være? Hvis du kender et talent, som du mener skal med blandt de 100, kan du sende en nominering til redaktionen.

Vi skal bruge:

CV: Et udbygget CV, der viser talentets faglige og uddannelsesmæssige kompetencer. CV’et skal også redegøre for konkrete resultater.

Begrundelse: Nomineringen skal redegøre for talentets faglige forudsætninger, ledelsesmæssige evner og resultater. Og vi skal have en anbefaling - eksempelvis fra nærmeste chef, en tidligere chef eller en forretningsforbindelse.

Alder: Angiv fødselsdato. Talentet må ikke være fyldt 36 år, når magasinet udkommer 18. marts 2011.

Kontaktinformation: Mailadresse og også gerne telefonnummer på den nominerede, så vi kan kontakte den pågældende.

Hvis du vil nominere et talent, så klik på dette link senest fredag den 11 . februar 2011. Du kan bruge linket flere gange og nominere flere talenter.

For en god ordens skyld: Det er Berlingske Nyhedsmagasin, der udvælger de 100 talenter. En nominering er ingen garanti for omtale. Vi offentliggør naturligvis heller ikke navne uden tilladelse. Det er kun muligt at være med én gang, så talenter fra tidligere år, kan ikke nomineres igen.

Har du spørgsmål angående Talent100, så skriv til talent@bny.dk, og hvis du kender andre, der har lyst til at deltage i nomineringen af talenter, så send endelig denne mail videre.