Ken Villum Klausen

Startups

App-bank til de unge

Millennials vil have bank på en ny måde, og Ken Villum Klausen er manden til opgaven. Han er grundlæggeren af Lunar Way – en app, der fungerer som bank.

»Unge mennesker vil have det nemt, personligt og på mobilen. Vi fokuserer på, hvad der er vigtigt for kunden. Det vil sige produkter og kundeservice. Resten med banklicens og kapital er bare et spørgsmål om infrastruktur, som vi får fra vores partnerbanker. Det giver os mulighed for konstant at udvikle nye produkter som for eksempel en abonnementsmodel for kassekredit,« siger Ken Villum Klausen.

Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Ken Villum Klausen skulle aspirere til at blive finansfyrste. Hans karriere begyndte i tøjbranchen og gik via andre succesrige start­ups før Lunar Way.

»Jeg er nysgerrig og holder af friheden til selv at bestemme. I en startup handler det ikke så meget om den gode idé som om vedholdenhed både hos dig selv og dit team,« siger han.

Det er blandt andet den indstilling, der gør Ken Villum Klausen til et ekstraordinært startup-talent, siger hans bestyrelsesformand, Henning Kruse Petersen.

»Ken får tingene til at ske, og så er han rigtigt god til mennesker. Både til at få dem til at fungere sammen i grupper og til at skabe kontakter.«

Ken Villum Klausen 34 år, co-founder og CEO, Lunar Way

2002: Randers Business College

2002: Logistics coordinator, Gigasoft

2004: Brand manager, Bestseller

2008: Owner, Foursome International

2010: Founder, Meedor

2011: Partner, Inzeit

2015: Founder og CEO, Wallmob

2015-: Co-founder og CEO, Lunar Way