Karrieren kan gå op, ned eller til siden

Man er nødt til at have et pejlemærke, så karrieren ikke kun bygges på tilfældigheder.

Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne. PR-foto
Læs mere
Fold sammen

Mange har fortsat den opfattelse, at når en leder bliver tilbudt en højere rangerende stilling end den, hun eller han bestrider, er det mest naturlige at følge karrieresporet og takke ja. Men sådan er det bestemt ikke altid.

For et jobtilbud kan også betyde, at vedkommende stopper op og tager sit arbejdsliv op til revision.

For et par måneder siden læste jeg en artikel i Berlingske Business, hvor projektchef i ATP Thomas Bodin fortæller om sin »kurvede karrierevej« til den stilling, han har nu. Han var ansat som leder i en IT-virksomhed, men blev tilbudt at blive forfremmet til en tungere chefstilling, som han valgte at takke nej til. Efterfølgende blev han afskediget.

Thomas Bodins begrundelse for fravalget var, at han ikke ønskede at være chef for enhver pris. For ham var og er arbejdsindholdet det væsentligste.

Hans fravalg skabte stor forundring hos folk omkring ham, hvilket der ikke er noget mærkeligt i, for en gradvis opstigning i organisationen til større ansvar, mere status og højere løn er for mange lig med en naturlig vej. Og de fleste, som får den type tilbud, takker formentlig også ja.

Den pludselige ledighed gav Thomas Bodin tid til en grundig refleksion over, hvad han ville med sit arbejdsliv, og ikke mindst til at forklare den undrende om­verden, at beslutningen var gennemtænkt, at han var kørt fast og vidste, at han skulle videre – han vidste blot ikke til hvad.

Lige præcis samme forklaring hørte jeg, da jeg for nylig havde en snak med en af mine bekendte.

Hun har en god stilling på højt niveau, hvor hun trives, men har fået mulighed for at avancere, hvilket hun har svært ved at afslå, fordi virksomheden forventer et ja.

Men i virkeligheden er hendes ønske at fastholde det job, hun har nu – vel vidende, at et nej kan betyde, at virksomheden ikke længere vil satse på hende, og at hun dermed må forlade sit nuværende job.

Hun er ikke topmotiveret til det nye jobtilbud, men er samtidig nervøs for, om det vil lykkes hende hurtigt at finde ny beskæftigelse, hvis hun bliver afskediget – og hvilket job kunne det så være? Økonomisk har hun ikke råderum til frit at kunne vælge på alle hylder, og dette aspekt er også væsentligt at tage med, når man som leder ønsker at skifte spor, uden at man reelt har fået mulighed for at få afklaret, hvad man egentlig vil med sit arbejdsliv.

Uanset, hvornår man vælger sin karriere­vej, er det uhyre vigtigt, at man bliver bevidst om sine værdier, og hvilket arbejdsliv man ønsker. Man er nødt til at have et pejlemærke, så karrieren ikke kun bygges på tilfældigheder og måske på sigt fører til mistrivsel. Det handler om at finde frem til, hvad der er vigtigt for lige præcis en selv, og hvad der helt fundamentalt skal være til stede for at opnå motivation, arbejdsglæde og ikke mindst livskvalitet. Og så kan det sagtens være en karriere, der går op, ned eller til siden.

Som leder skal man selvfølgelig være indstillet på, at vælger man at træde ned ad karrierestigen, vil man ikke have de samme beføjelser og råderum som tidligere. Men formentlig vil det ikke have den store betydning, når man selv bevidst og velovervejet har truffet beslutning om sin karriere.

Jeg er nu ikke i tvivl om, at hvis man en gang har været leder, vil det fortsat være et ønske at have et job, hvor ledelse indgår i en eller anden form.

Men det behøver ikke at være i den traditionelle forstand, hvor man bevæger sig op ad karrierestigen og er direkte leder for et antal medarbejdere, ledere eller chefer, men mere et ønske at bruge sine ledelseskompetencer gennem eksempelvis undervisning, ledelsesrådgivning eller som projektleder. Det vigtige er ikke, om man vælger det ene eller det andet, men mere at få de rette kompetencer på de rette poster.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne