Julefrokost bør have højt prioritet

Deltagelse i fester på jobbet giver ikke ekstra plusser i karakterbogen hos hverken ledere eller medarbejdere. Alligevel er der god grund til at deltage i den årlige firmajulefrokost, vurderer ledelsesekspert.

Foto: Morten Stricker. ARKIVFOTO
Læs mere
Fold sammen

Det er første søndag i advent, og jeg gætter på, at jeg ikke er den eneste, der glæder mig til at tænde første lys i adventskransen. Samtidig med, at vi i dag hopper ind i årets sidste og hyggeligste måned, nærmer vi os med stormskridt de årligt tilbagevendende julefrokoster på arbejdspladserne og de deraf følgende tilbagevendende dilemmaer.

Skal lederen deltage i julefrokosten – og skal lederen i så fald gå tidligt hjem, så medarbejderne kan feste til de lyse timer uden lederens tilstedeværelse? Er det legitimt at blive hjemme, fordi man som medarbejder eller leder prioriterer andre ting højere?

Skal virksomheden overhovedet holde julefrokost? Og hvordan får man formet et arrangement, som tilfredsstiller både dem, der gerne vil have en rolig aften, og dem, der vil feste til den lyse morgen?

For nylig offentliggjorde Lederne en undersøgelse om, hvad der kendetegner gode medarbejdere og ledere, og et af resultaterne overraskede mig lidt. Kun seks procent af de flere end 1.100 adspurgte ledere mener, at aktiv deltagelse i virksomhedens sociale arrangementer er vigtigt for at være en god medarbejder. Ligeledes peger kun fire procent af de godt 1.500 adspurgte medarbejdere på, at deltagelse i sociale arrangementer på jobbet har betydning for at være en god kollega.

Med andre ord: Man behøver ifølge flertallet af respondenter i undersøgelsen ikke have dårlig samvittighed over at blive væk fra julefrokosten, for deltagelse i den type arrangementer på jobbet er ikke vitalt for at være en vellidt medarbejder eller kollega.

Jeg har absolut forståelse for synspunktet. Dét, at mine kolleger og medarbejdere møder op til julefrokosten, sommerfesten eller firmaskovturen, er langt mindre vigtigt, end at det daglige arbejde bliver løst med glæde, entusiasme og dygtighed. Og når travle mennesker skal få kalenderen til at gå op – ofte koordineret med en partner og ét eller flere børn – kan man i den benhårde prioriterings navn føle sig nødsaget til at fravælge de sociale arrangementer på arbejdspladsen.

Men når det er sagt, mener jeg samtidig, at de sociale arrangementer på jobbet har stor betydning for det gode arbejdsmiljø, den gode stemning og følelsen af team spirit på jobbet. Derfor synes jeg, at alle – medarbejdere så vel som ledere – skal prioritere deltagelse i julefrokosten højt. Der er jo ingen, der siger, at man partout skal være med til den bitre ende, og mig bekendt er tiden også langt de fleste steder løbet fra, at en julefrokost nødvendigvis skal være et orgie i alkohol. Heldigvis!

Jeg bliver tit, når talen falder på julefrokoster, spurgt, om lederen bør blive hjemme. Og hvis lederen vælger at deltage, bør han eller hun så forlade festen tidligt – dels for at lade medarbejderne feste løs uden for lederens synsfelt, dels for at minimere risikoen for at skulle lægge øre til medarbejdere, som efter et dybt kig i snapseflasken tænker, at tiden er moden til en lønforhandling.

Der er ikke noget éntydigt svar – det afhænger først og fremmest rigtig meget af, hvad lederen selv har lyst til. Men grundlæggende vil jeg gerne slå fast, at langt de fleste ledere er ansvarlige mennesker, som sagtens kan administrere deltagelse i en firmafest. Så min holdning er, at selvfølgelig skal ledere deltage i julefrokosten, selvfølgelig må ledere gerne indtage alkohol, og selvfølgelig må de gerne tage sig en svingom på dansegulvet.

Jeg har tidligere sagt, at fordi man er leder, er det ikke lig med, at man skal være et kedeligt dydsmønster. Dét at være rollemodel for medarbejderne betyder, at man går forrest i dagligdagen og forsøger at inspirere medarbejderne i udførelsen af deres arbejde, men i min optik må lederen absolut også gerne være den festlige rollemodel, som tydeliggør, at der er andet i livet end arbejde.