Josefin Salomonsson

Rådgivere

Læs mere
Fold sammen

I krydsfeltet ­mellem business og teknologi

Som strategisk rådgiver hos Accenture har Josefin Salomonsson specialiseret sig i at rådgive virksomheder om de muligheder og risici, som den teknologiske udvikling giver, og om hvordan de mobiliserer sig, så de forbliver relevante. Til hverdag oplever hun, hvordan den teknologiske udvikling påvirker både forretningsmodeller og medarbejdere i større virksomheder.

»Digitaliseringen har en utroligt stor indflydelse på virksomheder i dag. Som vi siger i Accenture: Every business is a digital business. Derfor er det vigtigt, at store virksomheder skaber forudsætninger for at forblive relevante ved at reagere på skiftende behov i markedet samt proaktivt at identificere nye forretningsmodeller. Det handler både om at definere strategier og om at investere i ny teknologi, men endnu mere om at tilpasse sig kontinuerligt gennem en agil tilgang hos medarbejderne og ledelsen,« siger hun.

Christian Gabe, managing director hos Accenture, er imponeret over det unge talents evner som strategikonsulent og over hendes evne til at balancere arbejdslivet med andre ting.

»Josefin er en rollemodel for mange. Foruden at skabe stærke bånd til vores klienter har hun overskud til et aktivt fritidsliv samtidig med rollen som mor,« tilføjer han.

Josefin Salomonsson 31 år, technology strategy manager, Accenture Strategy

2010: M.Sc. i mechanical engineering, Lund Universitet

2010-: Strategy manager, Accenture Strategy