Jonas Nilsen

Startups

Jonas Nilsen Talent 2017 startup Badmodul Fold sammen
Læs mere

Læge med løsninger

Lige siden barndommen vidste Jonas Nilsen, at han skulle være læge. Det blev han, men en utraditionel en af slagsen.

»Jeg havde en god uddannelse, men den gav ikke størst nytteværdi ved at gå den slagne vej som at arbejde på et hospital. Jeg ville sprænge rammerne og nå bredere ud,« fortæller han.

Den alternative energi gjorde sig allerede bemærket under medicinstudiet, hvor hans startup Medineering udviklede en trehjulet cykel til kræftramte børn. Siden har han været med til at stifte flere virksomheder. Seneste skud på stammen er Practio – en app, der skal nedbringe antallet af uønskede graviditeter blandt p-pillebrugere.

»Vi vil skabe en platform for p-pillebrugere ikke kun i Danmark, men også for kvinder i udlandet. Vi er på vej med en ny service med en høj grad af automatisering, der vil gøre livet nemmere for kvinder, der anvender p-piller og frigive tid hos de praktiserende læger,« forklarer Jonas Nilsen med overbevisning.

Den er berettiget, siger co-founder og medinvestor Mads Mikkelsen:

»Jonas finder altid en løsning. Og det er, hvad der kendetegner den exceptionelle iværksætter. Han har en fantatisk evne til at trække det vigtigste frem og finde den bedst mulige løsning med den viden, vi har.«

Jonas Nilsen 30 år, co-founder og CEO, Practio

2015: Cand.med., Københavns Universitet

2007: Co-founder, Medineering

2012: Co-founder, Sikkervaccination.dk

2013: Co-founder, Neurescue

2016-: Co-founder og CEO, Practio