Jobcentre ønsker drastiskreform af kontanthjælp

Fokus bliver på de unge i regeringens kontanthjælpsreform, og flere jobcenterchefer anbefaler regeringen at gå drastisk til værks.

ARKIVFOTO 2010 fra Jobcenteret på Nyropsgade i København- se RB 13/1 2013 13.45. Kommunale jobcentre er bedre end en statslig Arbejdsformidling, mener arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V). (Foto: Esben Salling/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling

Unge kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år vil blive mødt med nye håndfaste krav om uddannelse som led i en reform af kontanthjælpen. Regeringen er i disse uger gået i gang med de afgørende forhandlinger om de unges ydelser.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fastslår, at kontanthjælpsreformens hovedfokus over for de unge bliver på uddannelsesområdet, mens spørgsmålet om ydelser fortsat bliver mødt med et stort spørgsmålstegn.

»Uddannelsespålægget er meget vigtigt. De unge skal have et stærkere fundament at stå på. Vi har et stærkt fokus på at få flyttet unge væk fra kontanthjælp over på uddannelse. Vores fokus er uddannelse for alle unge,« siger Mette Frederiksen.

Beskæftigelsesministeren afviser at fortælle om regeringens overvejelser om størrelsen af ydelserne.

»Det vil fremgå, når vi fremlægger forslaget,« siger hun.

Mette Frederiksen får massiv opbakning til at indføre et uddannelsespålæg for de 25-30-årige fra landets jobcenterchefer, viser en rundspørge fra Berlingske Research.

Uddannelsespålægget betyder, at kontanthjælpsmodtageren skal finde en uddannelse, og hvis modtageren uden rimelig grund dropper uddannelsen, kan kommunen standse udbetalingen af kontanthjælp.

Hensyntagen til de mest sårbare

Ministeren understreger dog, at der også i forhold til uddannelsespålægget skal tages særlige hensyn til de mest sårbare og udsatte unge i kontanthjælpssystemet.

Mere overraskende bakker 46 procent af jobcentercheferne også op om lavere ydelser for de unge, mens kun 32 procent er imod. Arbejdsmarkedschef i Mariagerfjord Kommune, Michael Tidemann, mener i den forbindelse, at forskellen mellem SU og kontanthjælp kan være et problem for nogle unge.

»Vi møder unge, som ville have rigtig svært ved at klare sig på en SU i dag. Det ville i endnu højere grad motivere, hvis vi for eksempel brugte besparelserne til at hæve SUen,« siger han.

Mens en stor del af jobcentercheferne støtter øgede krav til unge, er der større modstand mod lavere kontanthjælpsydelser for alle modtagere. 47 procent afviser, at lavere kontanthjælpssatser for alle vil kunne få flere i arbejde, mens 36 procent mener, at det kan få flere ud af kontanthjælp. Mette Frederiksen advarer mod »at blive for enøjet i den diskussion«, som hun formulerer det.

»Der er nogle, der tror, at hvis man sætter ydelserne op, har man løst de sociale problemer i Danmark. Og omvendt er der mange, der tror, at bare man sætter ydelserne ned, har man løst problemerne på vores arbejdsmarked. Men verden er ikke så enkel,« siger hun.

Unge hænger fast i systemet

I Dansk Arbejdsgiverforening siger under-direktør Erik Simonsen, at det aldrig må være en bedre forretning at gå på overførselsindkomst fremfor at være i arbejde.

»Mange unge hænger fast i kontanthjælpssystemet, når først de er kommet derind. Men hvis det her skal lykkes, kræver det også, at vi ikke bare hælder alle over i en uddannelse, de ikke kan gennemføre. Vi skal have udviklet bedre muligheder for de unge over 25 år, som ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse,« siger han.

Socialrådgiverforeningen afviser der-imod, at lavere ydelser vil motivere alle unge kontanthjælpsmodtagere.

»Vi skal i stedet skille de uddannelses-parate fra dem, der har brug for anden hjælp. For hvis man bare sætter ydelsen ned, kan vi ikke styre, hvor de unge havner. Det kan vi med uddannelsespålægget,« siger formand Majbritt Berlau, der også anbefaler regeringen at nedsætte særlige ungeenheder med jobcentre, socialrådgivere og psykologer sammen.

Regeringen har i længere tid haft som internt pejlemærke, at kontanthjælpsreformen skulle fremlægges umiddelbart efter vinterferien, men uenighed om blandt andet reformens samlede provenu kan udskyde den.