Jesper Rønn-Simonsen

Vil bidrage til noget særligt

Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef, Kirkens Korshær Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er god til at skaffe penge,« forklarer Jesper Rønn-Simonsen.

Han arbejder dog ikke på Wall Street, men i hjælpeorganisation Kirkens Korshær, og her er økonomien også af afgørende vigtighed.

»Det er et andet pres, når der står mennesker og mangler det nødvendigste, og du har ansvaret for at hjælpe dem,« forklarer den 35-årige om udfordringen.

I sine tre år som udviklingschef har han hjulpet mange ved blandt andet at forbedre driften af organisationens butikker og samtidig få Kirkens Korshær til at stå stærkere i mediebilledet.

»Det er et helhedssyn, du kommunikerer, men med et meget ægte og vigtigt budskab, og det skal hele tiden forbindes til mulighederne for at samle penge,« forklarer Jesper Rønn-Simonsen.

Det er dog ikke de kun de faglige egenskaber, han brillerer med, fortæller korshærschef Helle Christiansen:

»Jesper er et meget ordentligt menneske, og det tæller rigtigt meget i min bog. Med den baggrund og de evner kunne han tjene flere penge andre steder, men han ønsker at bidrage til noget særligt, og det gør han med fuld musik.«

Jesper Rønn-Simonsen

35 år, udviklingschef, Kirkens Korshær

2003: HA(fil), CBS

2010: HD(O), CBS.

2006-2007: Product manager, Berlingske Bladsalg.

2007-2010: Projektleder telemarketing, Hjerteforeningen.

2010-: Udviklingschef, Kirkens Korshær.