Jens Grønlund Nielsen

Jens Grønlund Nielsen, Talent 2016.
Læs mere
Fold sammen

Vender bøtten i hårdt telemarked

Det er svært at finde en branche mere konkurrencepræget end telebranchen, hvilket kun gør Jens Grønlund Nielsens resultater med Telmore mere iøjnefaldende. I de seneste tre år har han været dybt involveret i processen med at vende Telmores udvikling efter fem år med kontinuerligt fald i kundebasen. Først som kommerciel chef og siden som CEO med ansvar for over 200 medarbejdere. I 2015 kunne Telmore igen fremvise stigning i antallet af kunder.

»Da Jens blev CEO for Telmore, var afdelingen ganske lille. Siden har vi samlet en masse funktioner og medarbejdere under hans ansvar. At vende bøtten og få Telmore til at vokse sideløbende med, at han har opbygget en hel ny organisation, er ekstremt stærkt,« siger Michael Moyell, head of online brands hos TDC.

Hovedpersonen selv er fast i troen på Telmores strategi om at kombinere mobilabonnementer med underholdning og er klar til at tage handsken op mod nye spillere på markedet.

»Vi er vant til at se konkurrenter komme og gå, og når andre mobilbrands tilbyder underholdning, hilser vi det velkommen, da det kan være med til at åbne markedet. Men det er klart, at vi har ambitionen om at have det stærkeste underholdningstilbud,« siger Jens Grønlund Nielsen.

Jens Grønlund Nielsen

32 år, CEO, Telmore

2004: Salgskonsulent og -leder, Berlingske Bladsalg/Marketing

2009: Telemarketingchef/abonnementschef, Berlingske Privatkundesalg

2011: Head of sales, Berlingske Media

2012: Cand.merc. i strategi og organisation, SDU

2013: Kommerciel chef, Telmore

2015-: CEO, Telmore