»Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at undgå det«

Fem børn førte forældrenes virksomhed videre fra hobby til millionforretning. Det var egentlig ikke planlagt, men pludselig befandt Jacob Grønlykke og hans søskende sig i spidsen for Løgismose efter faderens død.

Jacob Grønlykke overtog sammen med sine brødre Løgismose, da ?deres far døde. Selv om han gjorde alt for at undgå det, er han i dag meget tilfreds med ?at være en del af virksomheden. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE

Det lå ikke kortene. Rygeosten, krostuen og flaskerne med vin havde godt nok været der næsten så længe, som han kunne huske. Men at skulle føre forældrenes blandede pose bolsjer af en firmasamling videre var aldrig noget, Jacob Grønlykke havde overvejet.

Det ændrede sig, da faderen døde, og de fem brødre og søsteren pludselig i slutningen af 1990erne stod med et lille mejeri på Fyn, en vinimport, en kro og restauranten Kong Hans Kælder – en ikke helt almindelig arv.

Faderens forretning var nemlig skabt af lyst, og forretningsmodellen var en sær bastard af at ville få danskerne til at spise rygeost og redde diversiteten, da mejerier og landevejskroer i 1960erne og 1970erne begyndte at forsvinde.

Faderen, Sven Grønlykke, havde netop solgt sit firma og stod med penge nok til at købe en herregård og begynde at gå på jagt. Familien flyttede fra København til godset Løgismose på Sydvestfyn.

Men jagt interesserede ham ikke for alvor, og selv om meningen var, at han og hustruen, Lene Grønlykke, skulle trække sig tilbage, havde de mere lyst til at redde det lille, lukningstruede mejeri i Haarby.

Så i 1969 overtog de Haarby Mejeri og navngav det Løgismose Mejeri efter godset. Der blev udelukkende produceret rygeost, noget som kun en meget smal målgruppe mæskede i sig på det tidspunkt. Men Sven og Lene Grønlykke elskede den fynske specialitet og var overbeviste om, at danskerne ville komme til at elske den lige så meget. Det smagte fantastisk. Færdig.

Slut med æggekage

På samme måde købte parret året efter landevejskroen Falsled Kro, hvis eksistensgrundlag forsvandt med hestevognenes retræte. De genopfandt kroen, forkastede billige æggekager og dagens ret på tilbud og sigtede i stedet mod et internationalt publikum med det gode liv som centrum.

Hobbyforretningen voksede. Da Løgismose i 1980 brød det danske østersmonopol, og havets perler landede i Haarby, var rygeosten for længst blevet opdaget af Irma-direktøren Børge Olsen, og mejeriet begyndte at vokse ud over dets rammer. Derfor flyttede produktionen i 2001 til Allested Mejeri, hvor det endnu ligger. Også en vinimport kom til, og sammen med Klaus Rifbjerg åbnede familien Grønlykke restauranten Kong Hans Kælder i København, som i 1983 fik Danmarks første michelinstjerne, som restauranten har formået at beholde.

Den fandenivoldskhed og tro på, at alt kunne lade sig gøre, fæstnede sig i børnene, som fik mange timer til at gå med at hænge ud på mejeriet og følge med i ombygningen af kroen. En af de fem brødre var sågar involveret i vinimportforretningen. Så da faderen døde i 1999, og moderen flere år forinden var gået bort, stod de fem brødre og søsteren Maria med en omfattende hobbyvirksomhed, som var så stor en del af dem, at et salg ikke var en mulighed.

»Det er ligesom i filmen »Arven«. Far dør, og hvad gør man så? Det ville være mærkeligt at lukke ned. Det er jo ens opvækst. Vi stod ved en skillevej: Skal det være et hobbyfirma, eller skal det være et firma? Vi sagde, det bliver nødt til at være et firma. Men det var aldrig noget, jeg overhovedet ville. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at undgå det,« fortæller sønnen Jacob Grønlykke, som i dag er bestyrelsesformand for en omfattende gourmetvirksomhed med en egenkapital på over 54 millioner og et strategisk samarbejde med Dansk Supermarked.

Prøvede at undgå det

I gymnasiet tog han russisk, fordi forældrene i hans optik var frankofile. Senere uddannede han sig til civilingeniør, gik ind i reklamebranchen, skrev et par filmmanuskripter og flyttede til Frankrig. Der var aldrig noget, der pegede i retningen af at blive topchef for et københavnerbaseret fynsk madimperium.

Og spørger man ham, er han heller ikke øverst i Løgismose.

»Sådan fungerer det ikke, når man er brødre. Det er mere sådan »ælle-bælle-mig-fortælle«. Vi er fem, der driver det. Min søster var klog nok, hun kunne se, det ikke gik med fem drenge og hende. Men i en kreds af søskende, der ejer ligeværdigt, er det lige meget, hvem der siger, de er bestyrelsesformand. Ansvaret som søskende overstiger langt alle formelle ansvar,« forklarer Jacob Grønlykke.

Men der bliver nødt til at være formaliteter. Hvor forældrene styrede virksomheden ret anarkistisk, siger Jacob Grønlykke, at børnene har været nødt til at indføre en vis formalisme.

»Det er meget vigtigt i alt, hvad der hedder generationsskifte, for det er så meget underforstået. Det skal være formelt, specielt når det er en familievirksomhed. Formalismen sørger for, at man bedre kan holde sammen på det, der betyder noget. Det er sindssygt farligt, når alt er usagt. Så forsvinder værdierne med de få, der kender dem,« siger han.

Ny energi

Men i starten gjorde brødrene ikke meget sådant. De skulle først finde deres egne ben. Det moderne Løgismose er en forlængelse af forældrenes værdier – luksus, det gode liv – men for børnene har det været vigtigt at tilføre ny energi og genopfinde en ny mission.

»Der kommer aldrig noget godt ud af, at et sløvt forkælet barn overtager fars virksomhed. Vores generation har bragt struktur og vækst ind i Løgismose. Vi vil udfordre den danske fødevareindustri. Nu har vi brugt 40 år på at hæve toppen, nu handler det om at få bunden med,« siger Jacob Grønlykke.

Og skal børnenes børn overtage den voksende virksomhed, skal det være med ambitionen om bygge noget nyt ovenpå. Skabe et internationalt fødevareimperium. Et eller andet.

»Børnene må finde et andet projekt. Man kan ikke sutte videre på det samme bolsje,« siger Jacob Grønlykke.

Men som han selv forsøgte, håber han, at hans to døtre følger deres egne veje. Det er dog ikke noget, han nogensinde har snakket med dem om.

»Spørger de, vil jeg sige, find noget at lave, som de selv har lyst til. Jeg synes, børn skal lave noget andet end deres forældre.«