Jan Lyng Lauridsen

Jan Lyng Lauridsen, kommunikation, Talent 2016.
Læs mere
Fold sammen

Han sælger den store fortælling

Trods sin unge alder er han en meget, meget seniorkommunika­tionschef.«

Administrerende direktør i energiselskabet SE Niels Duedahl er kendt for at tale lige ud af posen, således også med skudsmålet for sin kommunikationschef, Jan Lyng Lauridsen.

»Han vil kunne løse opgaven i en top-100 koncern uden problemer,« siger Niels Duedahl.

Allerede som 26-årig blev Jan Lyng Lauridsen kommunikationschef i SE, der vil sikre fremtidens infrastruktur.

»Jeg befinder mig godt i krydsfeltet mellem erhvervsliv og samfund med mange forskellige interessenter og dermed muligheden for at skabe den store fortælling,« forklarer Jan Lyng Lauridsen.

Ambitionerne rækker ud over selve det forretningsmæssige. Det politisk engagerede talent har en plan:

»Vi skal gøre Danmark til en bæredygtig, digital vindernation, fordi verden omkring os, ikke mindst Kina, investerer voldsomt i digitale konkurrencefaktorer. Vi har i Syddanmark investeret massivt i digital infrastruktur, og det har skabt opmærksomhed blandt iværksættere over hele verden. Hvert år flytter nogle af de bedste til en pløjemark i Esbjerg for at udvikle sig og få adgang til unikke kompetencer samt en infrastruktur i verdensklasse. Vi har her vist, at et højt ambitionsniveau og en inspirerende fortælling kan gøre en kæmpe forske,.« siger Jan Lyng Lauridsen.

Jan Lyng Lauridsen

32 år, kommunikationschef, SE (Syd Energi)

2010: Cand.scient.pol., SDU

2010: Kommunikationskonsulent, SE

2010-: Kommunikationschef, SE